Borgmestre til Christiansborg: Kystsikring nu!

Borgmestrene i både København og Roskilde presser på for hurtigere adgang til kystsikring. S kræver handling.

Efter endnu en stomflod, presser flere kommuner nu på for at få bedre adgang til kystsikring.

Både i Roskilde og København mener borgmestre, at der er brug for politisk handling, så kommunerne kan få bedre adgang til at etablere sikring mod stormflod.

København fremlægger senere på året en plan, der skal sikre byen mod stormflod. Men realiseringen kan kræve en ændret lovgivning, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL). 

- I værste fald kan vi komme til at stå med skader for 19 milliarder kroner ved en stormflod. Derfor gælder det om at komme i arbejdstøjet og etablere sikring mod stormflod hurtigst muligt, efter at vi har planen på plads, siger Morten Kabell.

Loven skal ændres på flere punkter

Han tilføjer:

- Den nuværende lovgivning om kystsikring er meget mangelfuld, og der er brug for, at miljøministeren træder i karakter og påtager sig et større ansvar for kystsikringen i Danmark.

Han mener, at loven skal ændres på flere punkter. Blandt andet mangler der klarhed over, hvem der skal betale for stormflodssikringen. 

Morten Kabell henviser til, at lovgivningen i dag slår fast, at det er de berørte grundejere, der skal finansiere kystsikringen. Kommunerne kan dog også bidrage, men det kan være svært på grund af anlægsloftet, mener Morten Kabell.

Han efterlyser også, at staten påtager sig et større ansvar for at vurdere, hvor der er brug for kystsikring og sikrer den nødvendige koordinering på tværs af kommunegrænserne.

Også Roskildes Joy Mogensen kæmper for kystsikring

Også i Roskilde Kommune presser borgmester Joy Mogensen (S) på for hurtigere kystsikring. Kommunen mener, at der går alt for lang tid med at behandle ansøgninger om kystsikring.

Og det går ud over både borgerne og kommunekassen, når vandet stiger. 

Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, opfordrer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at gå ind i sagen.

Ifølge S-ordføreren bør Esben Lunde Larsen sørge for hurtigere behandling af klager. 

Vikingeskabsmuseet i Roskilde har flere gange været alvorligt truet af stormflod. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik