Bøn til borgere: Region har 95.000 ledige vaccinetider

Bestil tid til vaccination. Sådan lyder opfordringen fra Region Sjælland, der har omkring 95.000 ledige vaccinationstider lige nu.

- Få dog booket de tider. 

Så kort kan det siges. Bønnen til borgerne i Region Sjælland kommer fra Søren Wistisen Rasmussen, der er lægefaglig enhedschef. 

Lægefaglige enhedschef Søren Wistisen Rasmussen beder borgerne i Region Sjælland om at bestille en af de mange ledige vaccinationstider.
Lægefaglige enhedschef Søren Wistisen Rasmussen beder borgerne i Region Sjælland om at bestille en af de mange ledige vaccinationstider.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Ifølge ham var der fredag omkring 95.000 tider til vaccination mod coronavirus, der ikke var booket i Region Sjælland. 

Det svarer til, at 40 procent af tiderne er ledige i de næste fire uger. Ifølge Søren Wistisen Rasmussen fra regionen skyldes det især tre ting: Ferie, fodbold og godt vejr. 

Region Sjælland opfordrer i øjeblikket sine borgere til at booke tider til at blive vaccineret mod coronavirus.
Region Sjælland opfordrer i øjeblikket sine borgere til at booke tider til at blive vaccineret mod coronavirus.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Ifølge den lægefaglige enhedschef er det især de 30-34-årige, der holder sig tilbage fra at bestille tider. 

Men det er vigtigt, at vi lader os vaccinere, siger Søren Wistisen Rasmussen. 

- Jo hurtigere vi får vaccinationsindsatsen overstået, desto mere får vi flokimmunitet i vores befolkning, fortæller han og fortsætter: 

- Og så har vi et kapløb med den her deltavariant, idet at deltavarianten breder sig nu.

TV 2 Lorry har også været i kontakt med Region Hovedstaden i dag. Her oplever man ingen udfordringer i forhold til bestilling af vaccinationstider.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik