Blink-182 aflyste: Her er den svenske afløser

Blink-182 måtte sidste uge skuffe de danske festivalgæster, men nu er afløseren fundet.

Roskilde Festival har netop offentliggjort erstatningen til det amerikanske band Blink-182, som sidste uge meldte afbud til Roskilde Festival. 

Det bliver det svenske garagerockband The Hellacopters. Bandet gik i opløsning i 2008, men blev sidste år gendannet til en række mindre koncerter. 

Kritikken hagler ned over Roskilde

Bandet er langt fra nær så kendt, som Blink-182, og der er da også en del utilfredshed blandt kommentarerne i et Facebookopslag, hvor Roskilde bringer nyheden. 

Daniel Pedersen skriver blandt andet: "Hold kæft en skuffende booking".

Og Daniel Bengtsson stemmer i: "EJ! Hvad fanden sker der Roskilde!!!! The Hellacopters som erstatning for Blink 182 det er direkte pinligt!!!! Der er mange Punk-Rock fans som føler snydt og bedraget af jer Roskilde, vi har sgu betalt mange penge til jer og så for vi The Hellacopters som en slap erstatning!"

Flere ytrer også at de slet ikke ved, hvem det svenske band er. Chioma David Nri skriver for eksempel: "Who the fuck are the Hellacopters."

Glæd jer

Men der er også et kommentarer fra svenskere iblandt - og ifølge dem, så skal festivalgængerne glæde sig til at opleve The Hellacopters: 

"Roskilde fik lige årets bedste booking der. For det bliver fandme ikke bedre end The Hellacopters. Håber at I danskere på festivallen indser, hvor fedt det er," skriver Jari Rovanperä. 

The Hellacopters har faktisk spillet på Roskilde tidligere blandt andet til deres afskedsturné i 2008, hvor bandet optrådte på Arena. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik