Bilist påkører ambulance: Hovedvej var spærret

Torsdag formiddag er der sket et færdselsuheld, som spærrer rute 14 ved Roskilde i begge retninger.

En ambulance med udrykning er torsdag blevet påkørt af en venstresvingende bil på Hovedvejen i Osted.

En ny ambulance blev tilkaldt og kørte patienten i den væltede ambulance videre til sygehuset, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Føreren af ambulancen samt hjælperen og den modkørende part er sluppet uden alvorlige skader, oplyser Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig i politikredsen.

- De er sluppet med mindre knubs. Sådan lød den sidste melding, vi fik dernede fra, men det kan nå at ændre sig, når man får undersøgt dem ordentligt, siger han kort før klokken 12.

Omkring klokken 14 er meldingen fra politikredsens vagtchef Rene Søe Pedersen, at vejen er åbnet igen.

Ifølge vagtchefen fik patienten bag ambulancen trykket nogle ribben under ulykken. Hvorfor han lå i ambulancen i første omgang, er en privat sag, påpeger Pedersen.

- Ingen er i livsfare, så vidt jeg ved, siger han.

Efter sammenstødet var hele vejen spæret af, og politiet opholdt sig på stedet. Men vejen er åbnet igen, oplyser vagtchefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik