Betjent fik smækket albue i hovedet efter vildt kioskbesøg

En 54-årig mand, som er sigtet for vold mod betjent, skal sidde varetægtsfængslet i 23 dage.

Et kioskbesøg endte voldsomt ved Roskilde Station mandag aften.

Her opførte en beruset 54-årig mand sig så truende overfor personalet, at politiet blev tilkaldt.

Da betjentene nåede frem, ville han ikke opgive sit navn. Den 54-årige blev derfor anholdt og taget med til politistationen.

- Da han skal visiteres, vælger han så at knalde sin albue i hovedet på en betjent, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

I bilen på vej mod politistationen blev betjentene kaldt "narrøve" og "idioter".

Manden er tirsdag blevet fremstillet i et grundlovsforhør i Roskilde, hvor en dommer har besluttet at varetægtsfængsle ham frem til 24. august.

Han er sigtet forstyrrelse af den offentlige orden, for brud på retsplejeloven og for vold mod tjenestemand.

Martin Bjerregaard fortæller, at manden er prøveløsladt for en lignende forseelse.

Betjenten, der blev ramt af albuen, har det efter omstændighederne godt.

Den 54-årige er fra Køge.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik