Selvom det er blevet besluttet, at det radioaktive affald fra det nu nedlagte nukleare anlæg ved Risø i Roskilde Kommune skal væk, går det i bedste fald for langsomt.
Sådan lyder opråbet nu fra borgmesteren i Roskilde Kommune, Tomas Breddam (S).
- Jeg har ikke noget imod at skrive under på, at jeg er utålmodig på byrådet og borgernes vegne. Jeg synes, vi er udsat for svigt. Man gør ikke noget for at skabe ro omkring en løsning, siger Tomas Breddam til TV 2 Lorry.
Jeg har ikke noget imod at skrive under på, at jeg er utålmodig på byrådet og borgernes vegne
I næste uge skal Økonomiudvalget i kommunen tage stilling til, om borgmesteren på vegne af byrådet skal sende et brev til uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), hvor han gør det klart, at det aktuelle forløb omkring af finde en endelig placering til det farlige affald giver anledning til “meget stor bekymring i Roskilde Kommune”.
Striden om det danske atomaffald
- Atomaffaldet på Risø består af 5000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald samt 233 kilo bestrålede brændselsstave.
- Der er tre muligheder for en løsning: 1) Etablering af et dansk slutdepot, 2) Eksport af alt affald til udlandet, 3) Etablering af et midlertidigt affaldslager i Danmark.
- Foruden de store mængder af lav- og mellemradioaktivt atomaffald skal der findes en løsning på, hvordan man slipper af med 233 kilo højradioaktivt affald, som er den farligste del af affaldet fra Risø. Affaldet består primært af brugte brændselsstave.
Tidslinje:
- 1957-1964: Risø-anlæggene tages i brug for at udforske atomenergiens muligheder.
- 1985: Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.
- 2000: Det sidste anlæg på Risø tages ud af drift.
- 2003: Folketinget beslutter, at atomaffaldet Risø skal ryddes inden 2023, og man vil undersøge muligheden for, at affaldet forsegles i et lager 30 til 100 meter under jorden.
- 2011: En række kommuner bliver udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot. Det handler om Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Ingen af dem vil have affaldet, og flere borgerorganisationer protesterer.
- 2017: Regeringen foreslår at oplagre affaldet på Risø i op til yderligere 30 til 50 år for at få tid til at undersøge muligheden for at lave et slutdepot 500 meter under jorden.
- 2018: Folketingets partier bliver enige om fremtiden for Danmarks atomaffald. Det skal fortsat oplagres på Risø indtil senest 2073. Hos Dansk Dekomissionering på Risø-halvøen bliver der bygget en ny og forbedret lagerfacilitet.
- Endelig lokalisering af et slutdepot skal ske på grundlag af en dialogproces med kommuner og lokalsamfund.
- Inden endelig beslutning om slutdepotets udformning bliver der foretaget sondering af muligheden for at lave en aftale om deponering af den mest radioaktive del af affaldet i udlandet.
Kilde: Ritzau, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Ingeniøren
I 2018 besluttede Folketinget, at det radioaktive affald fra det nu nedlagte nukleare anlæg ved Risø i Roskilde Kommune, skulle anbringes i et såkaldt slutdepot senest i 2073.
I mellemtiden er der blevet bygget et forbedret mellemlager til affaldet på Risø.
Samtidig har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) sat gang i et stort analysearbejde, og i begyndelsen af året præsenterede eksperter ni rapporter, der skulle klarlægge, hvor i Danmark man kan grave atomaffaldet ned i 500 meters dybde.
Det drejer sig i den forbindelse blandt andet om at finde de rette jordarter.
(Artiklen fortsætter efter kortet.)
Risø er et dårligt sted til atomaffald
I næste fase skal to lokaliteter udvælges, og her skal eksperter lave detaljerede geologiske undersøgelser - dette arbejde er ikke sat i gang endnu.
Og nu går bekymringen i Roskilde Kommune dels på, at det hele simpelthen går for langsomt.
- Jeg er bange for, at det nu er ti år siden, at man tog beslutning om mellemlager på Risø, og så har man ellers glemt det. Men ministeren har altså stadig affald liggende på Risø. Man er ikke nået længere, siger Tomas Breddam.
Hvis det her affald bliver spredt ved stormflod, så går væsentlige naturværdier tabt
Han mener, at Risø generelt er et rigtigt dårligt sted til atomaffaldet. Borgmesteren henviser blandt andet til, at eksperter i 2012 udtalte, at jorden under Risø ikke var egnet til at grave atomaffald ned i.
Desuden er det klart en ulempe, at Risø ligger så tæt på vand, mener Tomas Breddam.
- Hvis det her affald bliver spredt ved stormflod, så går væsentlige naturværdier tabt. Det går vi som borgere op i. Det ville være ærgerligt, hvis livet i fjorden tog skade, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Husk menneskerne
Den anden markante bekymring i Roskilde Kommune er, at følgegruppen Kontaktforum, der blandt andet består af repræsentanter fra Roskilde Kommune, borgergrupper, grundejerforeninger og miljøorganisationer ikke har været tilstrækkeligt involveret i det foreløbige arbejde med blandt andet rapporterne.
“Det forekommer mærkværdigt, at der er etableret et Kontaktforum, når der her ikke er drøftet eller orienteret om disse rapporter inden offentliggørelse,” lyder det i brevet.
- Det er torskedumt ikke at tage de folk, der er engagerede og involverede i det her med i processen, siger Tomas Breddam.
Han mener, at det er afgørende vigtigt at få naboer og borgere med i forløbet så tidligt som muligt. Da GEUS i 2011 udpegede blandt andet Bornholm som et muligt sted for et slutdepot, vakte det stor opstandelse på klippeøen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Det har vi ikke haft i Roskilde. Der er mange, der har haft Risø som arbejdsplads. Vi har lært at leve med det, og vi har en vis tolerance over for det, og den skal man bygge op et nyt sted. Det gør man ikke ved at lave skjulte processer. Hvis ikke man informerer folk om risiko og muligheder, så får man aldrig fundet et godt sted, siger Tomas Breddam.
Uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), har ikke mulighed for at stille op til interview, men i et skriftligt svar til TV 2 Lorry oplyser ministeriet følgende:
- Der er fuld opmærksomhed på processen for en permanent løsning for deponering af atomaffald på Risø, som et bredt flertal i Folketinget står bag (…). Næste skridt er, at ministeriet inviterer kommuner og lokalsamfund til at indgå i et partnerskab for på frivillig basis at finde frem til to lokaliteter til egentlige undersøgelser af undergrunden i en eller flere kommuner.
Naboer er trygge
Beboerne fra den lokale grundejerforening i Veddelev, hvor der er udsigt direkte over til Risø, mener de også, at processen omkring beslutningen om atomaffaldets opbevaringen går for langsomt.Dog påpeger formanden for foreningen, at inddragelsen med borgerne i processen er godkendt.
- Noget af det, jeg må rose ministeriet for, er borgerinddragelsen. Det skyldes også, at der er andre borgergrupper rundt omkring i Danmark, der har haft travlt med at tage fat i politikerne for mange år siden, siger formanden for Veddelev Borger og Grundejer Forening, Piet Jansen, og fortsætter:
- Man kan altid gøre mere, men udgangspunktet er sådan set i orden, siger Piet Jansen.
Selvom naboen til Veddelev Borger og Grundejer Forening er et nedlagt atomanlæg, så er beboerne fortsat trygge ved at bo lige der, hvor de bor.
- Vi er trygge ved at bo her, fordi vi for det første altid har haft det (atomanlægget red.) herude, og for det andet er det ikke eksplosivt eller på anden måde brandbart affald. Hvis man sammenligner det med kemisk affald, er det forholdsvist fredsommeligt, siger Piet Jansen.
