En oplader til et batteri var sent tirsdag aften skyld i, at der udbrød brand hos en bilforhandler i Roskilde.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.
- Branden skyldes en kortslutningsskade i en oplader til et bilbatteri. En bil stod og ladede op, og så er et eller andet gået galt, siger pressetalsmand Carsten Andersen til TV 2 Lorry.
Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes
Branden opstod hos Gunner Due Biler på Københavnsvej og medførte, at luften var tung af røg i området.
En enkelt bil har ifølge politiet måtte lade livet, og de ansatte i bilforhandleren møder onsdag ind til større sodskader.
Ingen kom til skade ved branden, der blev anmeldt til politiet klokken 23.