Banedanmark tester nyt skærmdesign på sjællandske togstationer

Fra den 4. november og til midt i december tester Banedanmark et nyt design på trafiktavlerne på en række sjællandske togstationer.

Hvis du skal med toget fra Borup, Viby Sjælland eller Roskilde, vil du i den nærmeste fremtid måske lægge mærke til, at trafikinformationerne på stationens skærme har fået nyt design.

Det skyldes, at Banedanmark tester et nyt design på en række togstationer mellem Roskilde og Esbjerg.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det nye design skal gøre trafikinformationerne på stationerne mere overskuelige.

Blandt andet kan man som noget nyt se, hvornår toget er fremme på de enkelte stationer, hvor cykelvognen er, og om dørene er ved at lukke.

- Vi har arbejdet på at skabe et enklere og mere overskueligt design, som passagererne lettere kan forstå. Derfor har vi fjernet det, der kan forvirre og arbejder mere med ikoner og animationer i stedet for tekst. Designet er testet i flere omgange på passagererne, og vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger, siger Louise Christensen, der er chef for trafikinformationssystemerne i Banedanmark.

Lyst og let design

Banedanmark oplyser, at det nye design er ”lyst og let, og at de skifter til et særligt natdesign, når det bliver mørkt, for ikke at genere passagerernes øjne om natten.

- Nu tester vi teknikken, så vi kan se, om der er noget, der skal ændres, inden vi ruller det nye design ud over hele landet til næste år, siger Louise Christensen.

I 2020 kommer der også en app, hvor man kan se afgangsskærmen på vej til en station.

OM TESTEN:

Fra den 4. november til midt i december kan man møde de nye skærme på i alt 13 stationer, mens Banedanmark tester teknikken.

 

På Sjælland: Borup, Viby Sj, Roskilde, Korsør, Slagelse og Ringsted,

På Fyn: Nyborg, Middelfart

I Jylland: Esbjerg, Bramming, Vejen, Lunderskov, Kolding

 

Det er ikke alle skærme på de nævnte stationer, der bliver testet samtidig, så man kan godt opleve at se både det gamle og det nye skærmdesign på den samme station.

 

Kilde: Banedanmark


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik