Ballade på rådhus: 19-årig uromager bortvist - to gange

Politiet måtte hele to gange rykke ud til Roskilde Rådhus, hvor en ung mand skabte uro.

En 19-årig mand skabte tirsdag formiddag så meget uro på jobcenteret på Roskilde Rådhus, at personalet tilkaldte politiet, så de kunne lægge en dæmper på manden, som skulle bortvises fra stedet.

Midt-og Vestsjællands Politi fik uden problemer bortvist den 19-årige, der blev oplyst om ikke at vende retur, fordi han var uønsket på grund af sin adfærd.

Cirka 20 minutter senere måtte politiet retur til rådhuset, hvor den 19-årige igen havde indfundet sig.

Blev frihedsberøvet

Da han ikke havde taget ved lære af, at politiet havde bedt ham om at blive væk, blev han frihedsberøvet for at skabe ro på stedet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Episoden fandt sted på jobcenteret på Roskilde Rådhus, som ses her på billedet.
Episoden fandt sted på jobcenteret på Roskilde Rådhus, som ses her på billedet.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Den 19-årige er endvidere sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved ikke at efterkomme politiets anvisning for at opretholde roen.

Den 19-årige fik lov til at tænke over tingene i knap fem timer i politiets varetægt, hvorefter han blev løsladt med oplysning om, at han senere vil modtage en bøde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik