Alvorlig ulykke: Chauffør mistænkt for narkokørsel

Lastbilchaufføren, der onsdag påkørte en 39-årig kvinde, mistænkes for at være påvirket af narko.

En 39-årig kvindelig cyklist blev onsdag ramt af en højresvingende lastbil i Roskilde omkring klokken 13.37.

Kvinden og lastbilen kørte ad Borgediget i samme retning. Da de begge nåede krydset, drejede lastbilen mod højre ad Ringstedgade, mens kvinden fortsatte lige ud. Der kørte lastbilen ind i hende.

Chaufføren af lastbilen, en 38-årig mand, var ædru under ulykken, men nu indikerer en test, at han kan have været påvirket af narko, skriver Roskilde Dagblad. 

Han blev kortvarigt anholdt efter ulykken for at få taget blodprøve, der vil kunne vise, om han var påvirket af stoffer. Midt- og Vestsjællands Politi afventer nu svar på blodprøven.

Den 39-årige kvinde fik alvorlige skader på begge ben under ulykken og blev bragt til Rigshospitalet med ambulance kort efter ulykken. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik