Åbning af topmoderne svømmehal er udskudt - igen

Roskildes nye svømmehal kommer ikke til at åbne i starten af 2019 som lovet.

Der kommer et nyt 50 meterbassin, når svømmehallen åbner for alvor i efteråret 2019.
Der kommer et nyt 50 meterbassin, når svømmehallen åbner for alvor i efteråret 2019.
Foto: Roskilde Kommune

Siden 2017 har roskildenserne glædet sig til en topmoderne svømmehal, der skal bygges i forbindelse med Roskilde Badet.

Svømmehallen skal rumme et 50 meter bassin, varmtvandsbassin, aktivitetsbassin, wellnessområde, gårdhaver og café.

Men lige som den lovede åbning i starten af 2019 nærmer sig, kommer der en skuffende melding fra kommunen: 

Den officielle åbning af den nye svømmehal udskydes nu til efteråret 2019.

- Det er jo smadderærgerligt, når tingene bliver forsinket. Heldigvis er det lykkedes at åbne den gamle svømmmehal, så der er jo mulighed for at komme i svømmehal, men på nedsat kraft i forhold til det, vi venter på, siger formand for kultur og idrætsudvalget i Roskilde, Claus Larsen, Socialdemokratiet.

Roskilde Badet er åbent, selvom det er præget af byggerod.
Roskilde Badet er åbent, selvom det er præget af byggerod.
Foto: Roskilde Kommune

Ikke første gang

Mens man var i gang med byggeperioden, lukkede man den eksisterende svømmehal, mens man ombyggede omklædningsfasciliteterne.

Dengang blev det først lovet, at Roskilde Badet ville genåbne i marts 2018. Det blev senere udskudt til juni - og endelig i juli kunne roskildenserne igen komme i svømmeren.

Forsinkelsen i foråret har været med til at skubbe hele byggeriet, oplyser kommunen:

Roskildes fem svømmehaller

"Forlængelsen af byggeperioden skyldes blandt andet, at genåbningen af den eksisterende del af svømmehallen i foråret blev udskudt på grund af forsinkelser i materialeleverancerne", skriver kommunen på sin hjemmeside.

Selvom man fra juli har kunne svømme i Roskilde Badet, så ser det ikke splinternyt ud. Indtil de nye bassiner og fasciliteter står klar, bor svømmehallen nemlig i byggerod.

- Folk ærgrer sig da over, at tingene ikke står klar som lovet. Og det gør jeg også. Men i det store perspektiv - om det åbner en måned eller tre senere - det kommer vi nok over, siger Claus Laursen.

Bliver ikke dyrere

På trods af forsinkelserne forventer kommunen, at prisen for svømmehalen holdes inden for de midler, der er afsat.

- Fordi åbningen af den eksisterende svømmehal blev forsinket, kunne vi spare på nogle driftsmidler, der dækker de ekstra udgifter, der kommer, når man forlænger et byggeri, siger Claus Larsen.

Og det er heldigt for kommunen.

Bliver projektet dyrere, kan det komme til at koste kommunen og skatteborgerne. Roskilde Kommune er nemlig bygherre på projektet og har derfor det økonomiske ansvar.

Svømmehallen blev i sin tid vedtaget af et smalt flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og De Konservative. 

 
 
Foto: Roskilde Kommune
Her ses plantegningerne af Roskilde Badet, når det er færdigt.
Her ses plantegningerne af Roskilde Badet, når det er færdigt.
Foto: Roskilde Kommune
Her ses plantegningerne af Roskilde Badet, når det er færdigt.
Her ses plantegningerne af Roskilde Badet, når det er færdigt.
Foto: Roskilde Kommune

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

genforening galvmaleri

Kulturorganisation vil lave gavlmaleri i København gratis - men mangler en husgavl

20_percent

playOplev i weekenden: Plant foråret frem

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Sommeren for festivalerne er usikker – Roskilde forventer 'mellem 20 og 25 procent aflysninger'

Greve Svømmehal

Vestegnen får ny svømmehal til 130 millioner kroner

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere