39-årig skudt med oversavet jagtgevær på psykiatrisk center

En voldsom skudepisode fandt i går sted på psykiatrisk center Sct. Hans. Den 31-årige mistænkte er på fri fod.

En 39-årig mand på det psykiatriske center Sct. Hans i Roskilde blev mandag aften ramt af skud.

Han opholdt sig sammen med flere andre og personalet på et fællesareal på sit bosted, hvor han blev opsøgt af en mandlig bekendt, og herfra ekskalerede situationen voldsomt. 

Uden varsel skød den mandlige bekendte én gang på kort afstand mod den 39-årige.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Gerningsvåbnet fundet

Politiet modtog anmeldelsen klokken 21.55 mandag aften.

Den 39-årige blev ramt i skulderen, og der blev herefter skudt endnu engang, men manden og personalet havde  forskanset sig i et nærliggende lokale, så ingen blev ramt.

Den 39-åriges tilstand er nu stabil, og han er uden for livsfare.

Ved undersøgelse af gerningsstedet og området omkring bostedet fandt politiet i går aftes skydevåbnet.

Det viste sig at være et oversavet haglgevær.

Gerningsmand på fri fod

Gerningsmanden selv er på fri fod, men politiet har en stærk formodning om, at det er en 31-årig mand fra Nordsjælland, som de siden har eftersøgt. 

I pressemeddelelsen skriver politiet, "at skyderiet kan være forårsaget af indbyrdes uoverensstemmelser."

Midt- og Vestsjællands Politi behandler sagen som et drabsforsøg og opfordrer den 31-årige mistænkte til at melde sig selv.

De opfordrer samtidig folk til at henvende sig, hvis de har gjort sig observationer i forbindelse med den mistænktes flugt fra området i går aftes. 

Det kan ske på tlf. 46351448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Lastbiler på motorvej

Stoppet på motorvej: Lastbilchauffør får monsterbøde

retten i glostrup

56-årig anholdt for omfattende handel og indsmugling af narko

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere