25-årig mand sigtes for indsmugling af narko

Politiet i Roskilde har anholdt en 25-årig mand og sigtet ham for at stå bag indsmugling af en stor mængde narko.

En 25-årig mand kan have udsigt til flere år i fængsel, hvis politiet får ret i anklagerne mod ham.

Senioranklager Trine Johansen fra Midt- og Vestsjællands Politi har brugt sin søndag eftermiddag på at overbevise en dommer om, at den unge mand skal varetægtsfængsles.

- Han er blevet fængslet frem til 3. september, siger anklageren til Ritzau.

Hun fortæller, at manden, der er dansk statsborger og bosat i Ishøj, er sigtet for at forsøge at smugle 2,2 kilo kokain til Danmark i samarbejde med nogle medgerningsmænd.

- Og så er han sigtet for yderligere at have indført en ukendt mængde kokain til Danmark. Hvor stor den mængde er, har vi ikke overblik over endnu, siger Trine Johansen.

Ifølge anklageren er en anden mand tidligere blevet anholdt i forbindelse med den mislykkede indsmugling af de 2,2 kilo kokain.

- Nu har vi så kædet den sag sammen med den seneste anholdelse, siger Trine Johansen.

Som udgangspunkt ønsker politiet at holde sagen skjult for offentligheden af hensyn til den videre efterforskning.

- Retsmødet blev holdt for lukkede døre, så jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger anklageren.

Således er det eksempelvis ikke belyst, om politiet har flere mistænkte i sagen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politi retten i glostrup 112

Anklager vil have ældre ægtepar idømt fængsel for hadforbrydelse mod ung kvinde

politi 112 politibil

Knivoverfald i Nordvest: Politiet efterlyser tre mænd

182875419_1391088584582504_6810450947341715862_n

Farvel til bilen - påvirket bilist kørte for 11. gang uden kørekort

20191011-134929-3-1920x1280we

Mand overdænget med slag og stukket med kniv i København

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere