18-årig røvet af ”københavnertyper”: Måtte en tur på sygehuset

En ung mand fra Nordsjælland blev søndag nat blev overfaldet og røvet på Roskilde Festivalen.

En 18-årig mand fra Gilleleje fik sig en ubehagelig oplevelse søndag nat ved 02-tiden på Roskilde Festival.

To mænd skubbede ham omkuld på og truede ham til at udlevere sin mobiltelefon og kode, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres særskilte døgnrapport fra festivalen.

Gerningsmændene beskrives som ”københavnertyper”, cirka 18 år og 180-185 centimeter høje. Hændelsen fandt sted på festivalens campingområde L.

Den 18-årige blev undersøgt på sygehuset, hvorefter han vendte retur til festivalen.

Voldelig fynbo og uønskede nigerianere

Søndag bød på også på en række andre hændelser, hvor politiet måtte tage affære.

En 40-årig mand fra Svendborg optrådte voldeligt og provokerende, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Han var anholdt i tidsrummet 08:00-09:50 søndag formiddag.

Senere op ad formiddagen klokken 11:55 anholdt politiet en 31-årig mand fra formentlig Nigeria. Han var uønsket i Schengenområdet, og han forventes udvist af Danmark.

Ud på aftenen kom endnu fra det vestafrikanske land i politiets søgelys.

Krav om varetægtsfængsling

Denne gang var der tale om 36-årig nigerianer, som blev anholdt klokken 19:42 for dokumentfalsk.

Manden var i besiddelse af et nigeriansk pas og et græsk opholdskort, men poltiet skønnede, at opholdskortet var falsk.

Han blev derfor anholdt, og han forventes fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Midt- og Vestsjællands skriver i deres døgnrapport, at de har anholdt flere udlændinge i løbet af søndagen, hvor der var tvivl om deres identitet. De blev hurtigt løsladt, hvis det kunne godtgøres, at de reelt var dem, som de udgav sig for. 

Generelt betegner politiet de første dage af dette års Roskilde Festival for fredelige og rolige.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

25_seconds

playMyndigheder deler oplysninger om kriminelle: Kan blive smidt ud af hele Brøndby Strand

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere