12-årig pige røg ind under bil i højresvingsulykke

Pigen slap fra ulykken med livet i behold, men pådrog sig brud på ben og overkrop.

En 12-årig pige fra Roskilde var mandag morgen på vej i skole, da hun blev kørt ned af en højresvingende bilist.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport kom pigen cyklende igennem Røde Port i Roskilde Centrum og skulle lige ud i krydset.

Bilen, som blev ført af en 53-årig kvinde fra København kørte i samme retning, men skulle dreje højre mod Kong Valdemarsvej.

Bilisten havde holdt for rødt i krydset og satte i gang for at svinge til højre. Her overså hun cyklisten, som blev ramt og kom ind under bilen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Uheldet skete her ved Røde Port, hvor pigen kom cyklende, og bilisten skulle til at dreje til højre.
Uheldet skete her ved Røde Port, hvor pigen kom cyklende, og bilisten skulle til at dreje til højre.
Foto: Google - street view

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor den 12-årige pige blev kørt til sygehuset til behandling.

Hendes tilstand var ikke kritisk, men hun pådrog sig brud på ben og overkrop.

Pigen bar cykelhjelm og fik ikke hovedskader. Bilisten slap fra uheldet uden fysiske skader.

Krydset var afspærret mens politi og redning arbejdede på stedet. Politiet har optaget rapport, som nu skal belyse omstændighederne omkring uheldet.

Trafiksikkerhed på dagsorden i byråd

Gårsdagens højresvingsuheld er sikkert ikke gået ubemærket hen hos Venstres byrådsmedlem og gruppeformand, Jette Tjørnelund.

Som TV 2 Lorry tidligere på dagen kunne fortælle, så mener hun, at det går alt for langsomt med at nedbringe antallet af trafikulykker i Roskilde.

Seneste ulykkestal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at med 39 trafikdræbte i perioden fra 2009 til 2019, så er Roskilde den kommune uden for København, der har det højeste antal trafikdræbte på Sjælland.

Hun har derfor bedt om, at sagen kommer til debat, når Roskildes byråd holder møde onsdag aften.

- Det er vigtigt, at vi får kortlagt alle ulykker. Hvor sker de - og hvorfor. Og så forestiller jeg mig, at vi får en drøftelse af, hvilke muligheder vi ser samt en tilkendegivelse af, at byrådet vil være med til at sætte ind. Derefter må Plan- og Teknikudvalget sidenhen spille ind med, hvad de vil, siger hun.

I grafikken herunder kan du se, hvor mange trafikdræbte, der har været i de enkelte kommuner i årene 2009-2019:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20190304-100858-7-1920x1279we

Politi beder offentligheden om hjælp i søgning efter 43-årig: ”Vi har ikke flere steder at lede”

ballerup 112 brand testcenter

To mænd fængslet for brandattentat mod testcenter

Cyklist dræbt i højresvingsulykke på Vesterbro.

46-årig kvinde dræbt i højresvingsulykke

politistation kastrup

Får du betjente som nabo? Her skal seks nye nærpolitistationer ligge

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere