Kæmpebegivenheder tørner sammen i trafikal gyser: ”Folk kommer til at holde i kø”

Vejdirektoratet melder om et ekstraordinært pres på vejene i og omkring domkirkebyen lørdag den 2. juli og trafikken vil blive usædvanlig tæt, når verdens største cykelløb, Tour de France, også lægger vejen forbi Roskilde.

Beregn ekstra rejsetid og køb så vidt muligt billet og plads til toget i god tid.

Sådan lyder anbefalingen fra Vejdirektoratet og Midt- og Vestsjællands Politi til de tusindvis af festivalgæster, der i år skal finde vej til og fra Nordeuropas største festival, Roskilde Festival.

De trafikale udfordringer, der forventes i forbindelse med festivalen, vil heller ikke blive mindre af, at 2. etape af verdens største cykelløb, Tour de France, starter i Roskilde.

- Undgå at køre bil, lyder det i en video fra politiet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Etapestarten fra domkirkebyen falder sammen med, at tusindvis af mennesker skal hjem fra Roskilde Festival, hvorfor afdelingsleder i Vejdirektoratet, Søren Carlsen Kjemtrup, spår om en trafikal gyser den 2. juli, hvor de to kæmpebegivenheder tørner sammen.

- Når to så store begivenheder finder sted klos op ad hinanden, og hundredtusindvis af mennesker begiver sig ud i trafikken på samme tid, kan man ikke undgå, at vejene bliver fyldt til bristepunktet, siger Søren Carlsen Kjemtrup i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Lad mig sige det kort: Folk kommer til at holde i kø, siger Søren Carlsen Kjemtrup.

(Artiklen fortsætter under trafikkortet).

Den gule linje på kortet markerer den strækning omkring Roskilde, hvor der kommer kø eller øget rejsetid i forbindelse med Roskilde Festival.
Den gule linje på kortet markerer den strækning omkring Roskilde, hvor der kommer kø eller øget rejsetid i forbindelse med Roskilde Festival.
Foto: Vejdirektoratets grafik

Når tusindvis af festivalgæster i første omgang søger mod festivalen, vil det i perioder betyde mere trafik og risiko for kødannelser på rute 21 Holbækmotorvejen omkring frakørslerne ved Roskilde.

Særligt lørdag den 2. juli, hvor verdens største cykelløb Tour de France lægger vejen forbi Roskilde, vil der være usædvanlig tæt trafik i området.

- Vi har forberedt os på det meste, og hvis bare folk tanker lidt tålmodighed på hjernen fra morgenstunden og hjælper hinanden ude i trafikken, er jeg sikker på, at det kommer til at gå godt, siger Søren Carlsen Kjemtrup.

Vejdirektoratet opfordrer gæster til Roskilde Festival og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.

Nedenfor kan du se vejdirektoratets guide med gode råd til trafikanter, der kører i retningen mod Roskilde Festival den 2. juli, hvor festivalen slutter, og Tour France kører fra Roskilde.

Gode råd til trafikanter

For trafikanter i retning mod Roskilde Festival lørdag den 2. juli:

På grund af sammenfaldet med 2. etape af Tour de France fra Roskilde til Nyborg vil man i længere tidsrum om lørdagen hverken kunne køre til eller fra festivalen i bil. 

Festivalen indstiller samtidig sine shuttlebusser og starter dem først op igen, når trafikken er normal. Anbefalingen er at tage toget direkte ind på festivalpladsen.

  • Vestgående trafikanter skal benytte frakørsel 9 Trekroner for at komme til Drop-off East.

  • Østgående trafikanter skal benytte frakørsel 11 Roskilde SØ for at komme til Drop-off East.


Kilde: Vejdirektoratet


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik