Politiet undersøgte mystisk dødsfald i boligejendom

Københavns Vestegns Politi har mandag eftermiddag efterforsket et mistænkeligt dødsfald i Rødovre.

Beboerne i bebyggelsen Carlsro i Rødovre var mandag eftermiddag vidne til et større opbud af politi.

Politiets tilstedeværelse skyldes, at de undersøgte et mistænkeligt dødsfald i en lejlighed.

Betegnelsen "mistænkeligt dødsfald" bruger politiet om sager, hvor en borger er fundet død, og hvor man ikke umiddelbart kan udelukke, at der er sket en forbrydelse, for eksempel et drab.

Da det kan være af afgørende betydning at få sikret forskellige former for spor fra findestedet og afhørt vidner på stedet, vil politiet i den slags situationer iværksætte en undersøgelse af sagen, som om der var sket en forbrydelse.

På den måde kan man forhindre at eventuelle vigtige spor går tabt. 

Derfor var Københavns Vestegns Politi til stede med blandt andet kriminalteknikere i blå DNA-dragter.

Kriminalteknikere efterforsker tekniske undersøgelser og analyserer diverse spor. Det kan være hår, blod, dna eller andet. 

Politiet undersøgte mistænkeligt dødsfald i Rødovre i bebyggelsen Carlsro..
Politiet undersøgte mistænkeligt dødsfald i Rødovre i bebyggelsen Carlsro..
Foto: Presse-fotos.dk

Mystiske omstændigheder

Efter flere timers tekniske undersøgelser kan politiet dog fastslå, at den afdøde person ikke har været udsat for en forbrydelse.

Det oplyser Mads Dam, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

- Der var nogle omstændigheder, som gjorde, at vi måtte agere, som vi gjorde. Hvad det var for nogle omstændigheder, kan jeg ikke oplyse. Men vi er ved at være færdige ude på stedet, siger Mads Dam.

Vagtchef Mads Dam ønsker ikke at oplyse yderligere om dødsfaldet eller den afdøde person.

Han oplyser, at politiet modtog anmeldelsen engang i løbet af eftermiddagen.

Københavns Vestegns Politi har endnu ikke underrettet den afdøde persons pårørende.

Politiet undersøgte mistænkeligt dødsfald i Rødovre i bebyggelsen Carlsro..
Politiet undersøgte mistænkeligt dødsfald i Rødovre i bebyggelsen Carlsro..
Foto: Presse-fotos.dk

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik