Katte skudt med hagl - dyreklinik kalder antal "usædvanligt"

Benja Sonne-Schmidts kat måtte aflives, efter den blev skudt mandag aften. Dyreklinik fortæller, at der er flere tilfælde.

Langt de fleste katteejere kan trygt lade deres pelsede venner løbe rundt udenfor, men i nogle tilfælde kan det dog ende galt - for eksempel hvis man bor i Rødovre. 

I et opslag på Facebook i gruppen ”Facebook Rødovre” har Benja Sonne-Schmidt skrevet om en episode, der er endt med at koste hendes kat livet.

Mandag aften kommer katten hjem og bløder. Da Benja Sonne-Schmidt næste dag tager den med til dyrlægen, får hun til sin rædsel at vide, at hendes kat er blevet ramt af et hagl.

- Jeg var selvfølgelig trist, men jeg var ikke overrasket. Vores nabos kat blev også skudt med hagl for cirka et år siden.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Røntgenbillederne der viser, hvor katten blev ramt.
Røntgenbillederne der viser, hvor katten blev ramt.
Foto: Benja Sonne-Schmidt

Dyrlægen fortæller herefter Benja Sonne-Schmidt, at hendes kat ikke er den eneste, der er blevet skudt med hagl i området omkring Ejbyvej i Rødovre i løbet af de sidste fjorten dage.

Rødovre Dyreklinik, som TV 2 Lorry har været i kontakt med, kan bekræfte, at de har haft tre eksempler på katte, der er blevet beskudt med hagl de sidste fjorten dage. To af dem måtte aflives, mens den tredje kunne reddes.

- Jeg synes, at det er utrygt, at der er nogen, der skyder i et rækkehus- og villakvarter ved højlys dag, lyder det fra Benja Sonne-Schmidt.

Rødovre Dyreklinik fortæller, at de tidligere har oplevet katte, der er blevet skudt med hagl, men at tre på fjorten dage er usædvanligt.

Det er ikke første gang, at TV 2 Lorry skriver om katte, som er blevet skudt med hagl.

Vrede i Facebook-opslag

I kommentarsporet på Facebook-opslaget er folk vrede over, at Benja Sonne-Schmidts kat er blevet skudt. Nogle af kommentarerne lyder:

”Hvem der bare fik fat i de idioter.”

”Hvad tænker den person dog på?”

”Håber virkelig synderen findes.”

Benja Sonne-Schmidt har anmeldt sagen til Københavns Vestegns Politi, som overfor TV 2 Lorry bekræfter at have modtaget anmeldelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik