Frivillige fiskede mere end 100 kilo affald op af sø

12 frivillige trak i redningsvest og indsamlede 115 kilo affald op af Damhussøen i Rødovre.

Damhussøen i Rødovre fik søndag en hjælpende hånd.

En gruppe frivillige satte to kajakker i søen og gav sig i kast med at indsamle affald.

- Vi håber på at kunne finde rigtig mange ting. I hvert fald plastik, for det er en stor forureningskilde, lyder det fra Bodil Fosgaard, der er medarrangør hos Garbage Run.

Garbage Run er et koncept, der kombinerer løb, gang og kajak med opsamling af affald. At samle affald til vands er dog noget anderledes end at gøre det til fods.

- Det er lidt anstrængende, for vi endnu ikke så gode til manøvrere i denne her kajak. Men det er sjovt - især når vejret er som det er nu, siger Kenn Petersen, der er en af de frivillige.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kenn Petersen var en af i alt 12 frivillige, som brugte søndagen på indsamle affald.
Kenn Petersen var en af i alt 12 frivillige, som brugte søndagen på indsamle affald.
Foto: TV 2 Lorry - Leif Danielsen

Damhussøen er fredet, og derfor var det med en særlig tilladelse, at affaldsindsamlingen kunne foregå i kajak.

I alt 12 personer fik i dag mulighed for at sejle langs søkanten i jagten efter affald, og undervejs fiskede de flere gamle ting op af vandet. Blandt andet en gammel cykel og en masse flasker.

Flere interessante fund på søens bund

Det er femte gang, at Garbage Run arrangerer affaldsindsamling på Damhussøen. De andre gange har også budt på flere interessante fund.

- Vi samlede fire til fem pengeskabe sidste år. Der kom faktisk mennesker herned og kiggede, fordi de ville se, om det var et af deres pengeskabe, der var havnet i søen, siger Bodil Fosgaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bodil Fosgaard er medarrangør hos Garbage Run.
Bodil Fosgaard er medarrangør hos Garbage Run.
Foto: TV 2 Lorry - Leif Danielsen

Og noget tyder, at der gemmer sig flere vilde skatte på søens bund.

- Vi har lige hørt, der ligger fire pengeskrin dernede, så dem skal vi ned og hente, siger Bodil Fosgaard.

Søndag aften oplyser hun, at det lykkedes at indsamle 115 kilo affald i og omkring søen henover weekenden. 

- Det har været en stor succes, og vi har haft den vildeste opbakning, siger Bodil Fosgaard.

Derudover kan hun fortælle, at det faktisk lykkedes at finde de omtalte pengeskrin.

- De lå i en sådan en sådan gammel dukkebarnevogn. Men de var tomme, siger hun.

Du kan se billeder af barnevognen og dens indhold nedenfor:

 
 
Foto: TV 2 Lorry - Leif Danielsen
 
 
Foto: TV 2 Lorry - Leif Danielsen

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik