Som i Pokémon: Borger fangede Ipad-tyv med sin Iphone

Borger og politi på fælles tyvejagt i Rødovre i dag - tyven får en tur i fængsel

Hurtig og kontant afklapsning. Det kan en mand regne med, efter at han i dag begik indbrud i et hus i Rødovre. For da husets ejer kom hjem og opdagede, at  han havde haft indbrud, så opdagede han, at hans Ipad var blevet stjålet. Med sin mobiltelefon sporrede han sin Ipad - og klokken 13.59 kontaktede han politiet for at forælle, at han kunne se Ipad´en bevæge sig rundt i Rødovre. 

Politiet sendte straks en patrulje hjem til manden, og sammen fortsatte de med at spore Ipad´en, der nu befandt sig på Rødovre station.

Den indbrudsramte mand tog plads på bagsædet og kørte sammen med politiets patrulje mod stationen.

-Da de kom frem, så stod der kun en enkelt mand på perronen, og han blev kontaktet af patruljen, fortæller vagtchef Mikkel Clausen, Københavns Vestegns Politi.

Manden nægtede kategorisk at kende noget til indbrud - men igen blev han ramt af den nye teknologi. For ved hjælp af funktionen Find My Iphone - som blev brugt til at spore Ipad´en med via mobilen, kunne borgeren også få sin Ipad til at afspille en lyd. Og manden på perronen havde særdeles svært ved at forklare, hvordan en fremmed mand kunne få "hans" Ipad til at give lyd fra sig.

 

 

Den indbrudsramte fik sin Ipad tilbage og dertil en række andre genstande, der også var stjålet.

Og vores uheldige indbrudstyv kan nu se frem til en overnatning i fælngsel, inden han i morgen stilles for en dommer med begæring om varetægtsfængsling.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik