Politiet søger ofre for seksuelle overgreb af hypnotisør

En 42-årig hypnotisør er tiltalt for under hypnose at misbruge en 16-årig seksuelt. Nu fortæller flere kvinder, at de har oplevet det samme.

En 42-årig hypnitisør er sigtet for i sin nu lukkede hypnotisør-salon i Rødovre, Hypnotic, at have begået seksuelle overgreb, mens han havde en 16-årig pige i hypnose.

Hypnotisøren er sigtet for under flere seancerne på klinikken at have forgrebet sig på pigen. 

quote Men hvis det ikke havde været frivilligt, var hun selvfølgelig holdt op med at komme i klinikken.

Hypnotisørens forsvarer, Jesper Madsen.

Siden det første retsmøde har seks yderligere kvinder råbt op om deres oplevelser med den selv samme hypnotisør, skriver Københavns Vestegns Politi. 

Derfor søger politiet nu yderligere kvinder, der er blevet seksuelt krænket i hypnose-klinikken, Hypnotic, i Rødovre.

Den 42-årige er sigtet for "groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende". Det kan give op til fire års fængsel.

Den alternative behandling og overgrebene skulle have fundet sted mellem juli 2015 og juni 2016, skriver BT. Nu er hypnose-klinikken lukket.

Erkender, men nægter sig skyldig

Den sigtede 42-årige fortalte under retsmødet i detaljer om seancerne, men han nægter, at der var tale om tvang:

- Jeg tænkte faktisk ikke, at det var forkert, selv om hun var så ung. Hvis det er det, som en klient har brug for, så gør jeg det, sagde hypnotisøren under retsmødet, skriver BT.

Han fortalte blandt andet, hvordan pigen frivilligt tog hans lem i munden, og at han under behandlingen smurte hendes underliv ind i healende creme. 

- Der er selvfølgelig en erkendelse af, at forurettede var under 18 år, så det selvfølgelig ikke skulle være foregået. Men hvis det ikke havde været frivilligt, var hun selvfølgelig holdt op med at komme i klinikken, sagde hypnotisørens forsvarer ved retsmødets start den 7. december til BT.

Sagen er midlertidigt afsluttet, mens Anklagemyndigheden overvejer, hvordan der skal rejses tiltale mod hypnotisøren. 

Hvis du har oplevet at blive seksuelt krænket i Hypnotic i Rødovre, så kontakt Københavns Vestegns Politi på telefon 43861448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik