OPDATERING KLOKKEN 21.30 nytårsaften:
Vagtchef Lars Guldborg oplyser, at man stadig ikke har fundet de to mænd, der er stukket af fra ulykkesstedet. Man har dog sikret vigtige tekniske spor fra bilen - herunder DNA. Så man er fortrøstningsfuld, lyder meldingen.
Københavns Vestegns Politi leder søndag aften efter to unge mænd, der er stukket af fra et sammenstød mellem to biler i krydset ved Tårnvej/Slotsherrensvej i Rødovre.
- Der er der en bil, der kører for rødt og påkører en anden bil med en ældre kvinde med relativ høj hastighed. Anmeldelsen lyder på 100 km/t. Ud af bilen løber to unge mænd, siger vagtchef Lars Guldborg til TV 2 Lorry.
I et tweet skriver politiet, at kvinden blev fastklemt i sin bil.
Kvinden er nu kørt på Rigshospitalets traumecenter. Men politiet kan ikke oplyse nærmere omkring hendes tilstand, oplyser Lars Guldborg til TV 2 Lorry.
Igen kører vi til færdselsuheld. Denne gang Tårnvej / Slotsherrensvej. Bil kørte over for rødt og påkørte anden bil. Kvinde fastklemt og 2 unge mænd undløbet til fods. Kig efter dem, så vi kan få dem fanget. #politidk
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) 31. december 2017
Army cut og tatoveringer i ansigter
Nu kører politiet rundt og leder efter de to mænd, der stak af til fods.
- Uanset hvad skal man altid blive ved et færdselsuheld og så er der endda sket noget personskade. Så det ser vi meget alvorligt på, siger Lars Guldborg.
Der er nogle vidner derude, som de er ved at tale med.
Men derudover opfordrer politiet folk til at kigge efter de to unge mænd i området omkring krydset i Rødovre.
De er begge iført mørke jakker, brune bukser, army cut (kort i siderne, lidt længere på toppen), samt tatoveringer i ansigtet.
https://t.co/SXMTvZmqv4
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) 31. december 2017
Vi efterlyser 2 unge mænd begge iført mørke jakker, brune bukser, army cut (kort i siderne, lidt længere på toppen) tatoveringer i ansigtet.
Kig efter dem i området omkring Tårnvej / Slotsherrensvej i Rødovre #politidk