Michael Jackson gør comeback i Rødovre Centrum

Rødovre Centrums direktør beklager alt det postyr, som sagen om Michael Jackson-figuren har affødt. Derfor er han også glad for, at figuren nu er vendt tilbage.

Hele verdens opmærksomhed har i denne uge været rettet mod Rødovre Centrum, efter at storcentret forleden valgte at fjerne en Michael Jackson-figur af voks fra en udstilling.

Men nu er kongen af pop endelig vendt tilbage til storcentret.

TV 2 Lorry besøgte onsdag formiddag storcentret, og var mange mødt frem for at se den omdiskuterede figur af sangeren.

På grund af cirka 15 klager fra familier med børn besluttede centeret at fjerne voksfiguren af Michael Jackson. Nu er den så vendt tilbage.

Kontroversen om Jackson-statuen tager udgangspunkt i udstillingen 'Vinterferie med verdensstjerner,' som skulle have trukket børnefamilier til centeret i ferieugen.

Men på grund af cirka 15 klager fra netop familier med børn besluttede centeret at fjerne voksfiguren og erstatte den med en af skuespilleren Brad Pitt. En beslutning, der efterfølgende mødte massiv mødte modstand fra mange af centrets kunder og sangerens fans.

quote Jeg mener, han er berettiget til at stå her, og derfor er jeg glad for, at jeg nu har ændret beslutningen. Til gengæld er jeg ked af det postyr, det har skabt

Jesper Andreassen, Rødovre Centrums administrerende direktør

På Facebook haglede kritikken ned over Rødovre Centrum, og til sidst blev presset så stort, at centret tirsdag eftermiddag lavede en kovending og meldte ud, at figuren ville vende tilbage. 

- Jeg mente, det var ukorrekt at trække ham ud af udstillingen. Han er jo ikke dømt for noget. Og jeg mener, han er berettiget til at stå her, og derfor er jeg glad for, at jeg nu har ændret beslutningen. Til gengæld er jeg ked af det postyr, det har skabt, siger Rødovre Centrums administrerende direktør, Jesper Andreassen, til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet

 
 
Foto: TV 2 Lorry

At det overhovedet kunne, at figuren blev fjernet, begrunder direktøren blandt andet med, at han var på vinterferie, da beslutningen blev truffet.

- Vi synes, det er vigtigt at lytte til vores kunder. Men der vil altid være personer, der bliver krænket. Og uanset hvilken beslutning, vi havde taget, ville nogen have følt sig krænket eller stødt. Vi må bare vurdere, hvad det rigtige er her. Skal man følge folkedomstolen eller sin egen sunde fornuft? Og der valgte vi, at det rigtige var at få ham på udstillingen, og det er jeg glad for, nu er lykkedes, siger Jesper Andreassen. 

Ros fra kunderne

Centres beslutning om at hente voksfiguren tilbage til udstillingen har da også fået masser af ros af kunderne efterfølgende.

- Rigtig fornuftig beslutning. Respekt fordi i genovervejede og ændrede holdning, skriver Facebook-bruger Sandy Desheim på centrets Facebook-side.

- Tak, fordi I genovervejede jeres beslutning og retter op på fejlen. Ros til jeres adm. direktør Jesper Andreasen for at udtale sig på TV og erkende det uetiske i at dømme et menneske på baggrund af falske anklager og uden juridisk rettergang. Vi glæder os til at se udstillingen, skriver Facebook-bruger Neil Laurhardt.

Artiklen fortsætter under billedet

 
 
Foto: TV 2 Lorry

Ny dokumentar puster liv i pædofili-anklager

Det er dokumentarfilmen ‘Leaving Neverland’, som udkommer 4. marts, der har pustet liv i gamle anklager om, at Michael Jackson blandt andet skulle have begået overgreb mod drenge i sit hjem ‘Neverland Ranch’. 

Megastjernen har tidligere været i retssager om formodede overgreb. I 1993 endte en sag med et forlig udenom retten, mens han i 2005 blevet frifundet for nye anklager. 

Michael Jackson døde i 2009. Hans album 'Thriller' fra 1982 er et af de bedst sælgende nogensinde. 

Dokumentaren 'Leaving Neverland' kan ses på HBO fra 4. marts. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Lav mad over åben ild

dining week

Populær madfestival frygtede storm efter udskydelse

Henrik Nordbrandt

playDigteren Henrik Nordbrandt led af anoreksi: Det var et ubevidst ønske om at begå selvmord

20130516-162059-L-1920x1280we

Nu kan du få gratis adgang til oplysninger om dig selv i Rigsarkivet: Sådan gør du

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere