Falske breve i omløb: ”Du skal have indlagt fjernvarme”

Fjernvarmeselskab opfordrer til at kontakte politiet, hvis man modtager et falsk brev om at man skal have indlagt fjernvarme.

”I forbindelse indlægnings af fjernvarme, i Deres område er De udvalgt til at være den første der får leveret.”

quote Der er tale om et rigtig godt falsum, men Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har ikke sendt disse breve og vi har nu meldt sagen til politiet

Else Søndergaard Dam, sekretariatschef, Rødovres tekniske forvaltning

VED DU NOGET?

Rødovre Kommune hører meget gerne fra dig på tlf. 36 37 72 13 eller e-mail cn17981@rk.dk, hvis du har modtaget det falske brev. 

Kontakt Københavns Vestegns Politi, hvis en mistænkelig person møder op og kræver adgang til din bolig. Politiet kan træffes på tlf. 114.

TV 2 Lorry vil selvfølgelig også gerne høre fra dig, hvis du ved mere - skriv os en mail på mabr@tv2lorry.dk.

Sådan begynder et brev, som er udsendt til en stribe borgere i Rødovre på hvad der ligner Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings brevpapir.

Men, som flere brugere i Facebook-gruppen Facebook Rødovre bemærker, så er fjernvarmeforsyningen nok lidt bedre til at formulere sig på korrekt dansk – og brevet er da heller ikke fra fjernvarmeforsyningen, selv om der både er logo og korrekt adresse og telefonnummer på det.

- Der er tale om et rigtig godt falsum, men Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har ikke sendt disse breve og vi har nu meldt sagen til politiet, siger sekretariatschef Else Søndergaard Dam fra Rødovres tekniske forvaltning til Rødovre Lokal Nyt.

Kommune: Tilkald politiet

På sin hjemmeside understreger Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning også, at man aldrig vil sende sådanne breve ud til udvalgte borgere.

Af brevet fremgår det, at en inspektør vil komme ud og inspicere modtagernes bolig forud for selve installationen, der vil beløbe sig til lidt over 18.000 kroner.

Rødovre Kommune vil meget gerne høre fra alle, der har modtaget det pågældende brev – og opfordrer samtidig til, at man tilkalder politiet, hvis nogen møder op og vil inspicere ens bolig med henblik på tilslutning til fjernvarmeanlægget. 

Vagthavende hos Københavns Vestegns Politi har ikke hørt fra borgere, der har modtaget brevet, men hører gerne fra borgere, der ved mere i sagen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik