Dyreværnet: Højere straf for mishandling har ingen effekt

Nyt lovforslag om højere straffe for vanrøgt og mishandling er nytteløst, mener Dyreværnet.

Det har ingen effekt at fordoble straffen for mishandling og vanrøgt af dyr.

Sådan lyder det fra Dyreværnet, efter det er kommet frem, at Venstres miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i dag fremsætter et forslag til en ændring af dyreværnsloven.

Ministeren vil hæve bødestraffen for mishandling og 'anden grov uforsvarlig behandling' af dyr fra 5000 kroner til 10.000 kroner og hæve straframmen for mishandling af dyr fra et års fængsel til to års fængsel.

Samtidig skal bødestraffen for at udsætte dyr for mishandling og vanrøgt flere gange også hæves. 

Umiddelbart et sympatisk forslag - men det hjælper ikke dyrene, mener Dyreværnet i Rødovre.

Lige i øjeblikket har jeg en sag med en misbruger, der bliver ved med at få hvalpe på nogle hunde, for at han kan få sine stoffer. Det sker på kryds og tværs, hvor mor og søn fx får en hvalp sammen, og hvalpene bliver mere og mere syge og indavlede. 

- Jeg tror ikke på, at det har nogen effekt at hæve bøderne. Det kommer ikke til at gøre en forskel, og det hjælper ikke dyrene ude ved ejeren, siger Nina Amdi Carlsen, der er udrykningsleder ved Dyrværnet, til TV 2 Lorry.

Hun mener, det er godt, at man er begyndt at kigge på lovgivningen omkring dyr, men hun har ikke meget til over for, at ministeren vil hæve fængselsstraffen for mishandling af dyr. 

- Jeg har efterhånden arbejdet med dyr længe, og jeg har aldrig hørt om, at nogen er kommet i fængsel for mishandling, så det er åndssvagt at hæve straffen. Så længe et år ikke bliver brugt, så bliver to år heller ikke, siger hun. 

Dyreværnet får hver dag mellem 7-10 anmeldelser om dagen om mishandling og vanrøgt af dyr, og udrykningslederen skal ikke tænke længe for at give et aktuelt eksempel på det formålsløse i at hæve bødestraffen. 

- Lige i øjeblikket har jeg en sag med en misbruger, der bliver ved med at få hvalpe på nogle hunde, for at han kan få sine stoffer. Det sker på kryds og tværs, hvor mor og søn fx får en hvalp sammen, og hvalpene bliver mere og mere syge og indavlede. Han har ikke kongens mønt og betaler alligevel ikke de bøder, han får, siger Nina Amdi Carlsen og fortsætter: 

- Sådan en mand skal ikke have lov til at spytte hvalpe ud på den måde, og politiet kan ingenting gøre, så længe hundene er i god foderstand og ikke ser voldsomt misrøgtede ud. Det skal næsten være, at hvalpen ligger og ser død ud, før der bliver gjort noget. 

Dyreværnet mener, at det skal gøres nemmere at fratage folk retten til at have med dyr at gøre.  

- Vi har haft en sag, hvor en mand havde 31 hunde i fryseren. Han blev ikke frakendt retten til at have med dyr at gøre. Til gengæld havde han en sabel på væggen, og så blev han straffet for at være i besiddelse af et ulovligt våben, siger Signe Sehested Lund, der er direktør for Dyreværnet, til TV 2 Lorry og fortsætter:  

- Selvfølgelig er det positivt med højere straffe, men det er slet ikke nok. Vi ser mange, der vanrøgter deres dyr igen og igen, uden at det har nogen konsekvenser. Der er bare nogen mennesker, der ikke bør have lov til at have med dyr at gøre.

Dyreværnet i Rødovre bakkes op af Dyrenes Beskyttelse. Her undrer man sig over, at det nye lovforslag ikke indeholder ændringer i forhold til at fratage retten til at holde dyr. Dyrenes Beskyttelse vil også gerne have politiet mere på banen. 

- Lovforslaget sender et signal, men vi har konkret brug for, at politiet handler hurtigere og får fjernet dyrene hurtigere. Og så er der brug for, at straframmen rent faktisk bliver brugt, for det er ikke tilfældet i dag. Vi sidder selv og laver politianmeldelser, og det er vores indtryk, at der ikke bliver fulgt op på sagerne, siger Britta Riis, der er direktør for Dyrenes Beskyttelse, til TV 2 Lorry.  

Du kan se det nye lovforslag fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen her

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik