41-årig mand fængslet for vanvidskørsel

En 41-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter en biljagt, hvor han bragte andre menneskers liv i fare.

Retten i Glostrup har tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet en 41-årig mand i 14 dage efter grundlovsforhør. Manden er mistænkt for at bringe mindst to borgeres liv eller førlighed i fare i forbindelse med vanvidskørsel i Rødovre mandag eftermiddag.

Den 41-årige blev anholdt mandag eftermiddag kort før kl 17, efter at han i en rød VW Golf forsøgte at køre fra flere politipatruljer.

Biljagten endte brat i Harrestrup Å, hvor manden efterfølgende blev fisket op ad vandet og anholdt. Men forinden er han mistænkt for at have kørt imod færdselsretningen, at have kørt over for rødt fire gange og at have kørt bil på cykelstier, hvor han har været tæt på at ramme to andre borgere.

Heldigvis kom ingen til skade i forbindelse med vanvidskørslen, men senioranklager Danni Richter Larsen siger, at handlingen er fuldstændig uacceptabel.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt, at borgere skal risikere at miste livet eller førligheden, fordi en person groft tilsidesætter både færdselslovens regler og hensynet til andre, så jeg er tilfreds med at retten har valgt at følge anklagemyndigheden og varetægtsfængsle mistænkte, siger Danni Richter Larsen.

Bilen manden kørte i var stjålet, og manden er mistænkt for at køre påvirket af narko.

Siden mandag aften har en del vidner kontaktet Københavns Vestegns Politi for at fortælle, hvordan de oplevede den 41-åriges kørsel, og politiet opfordrer fortsat vidner til mandagens biljagt om at melde sig, hvis man har set den røde Golf  køre omkring Tårnvej, Rødovre Parkvej, Roskildevej og ved Damhussøen.

Politiet kan kontaktes på telefon 4386 1448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik