36-årig fængslet efter groft overfald i Rødovre

En mand mistede synet på det ene øje efter overfald i Rødovre.

En 36-årig mand er blevet fængslet i fire uger ved retten i Glostrup.

Manden er mistænkt for et groft overfald på en 58-årig mand i Rødovre. I forbindelse med overfaldet mistede den 58-årige synet på den ene øje.

- Det er en meget grov sag. Han har fået mange skader. Han har været udsat for rigtig grov vold, siger politikommissær Hans Tonnesen til TV 2 Lorry.

Den mistænkte sigtes efter straffelovens paragraf 245 stk. 1, der omhandler 'legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter'.

Overfaldet skete tidlig lørdag morgen den 7. november. Her trængte gerningsmænd ind hos den 58-årige mand, der bor i en lejlighed i Rødovre.

- Jeg kan ikke oplyse, hvad motivet bag overfaldet er, men jeg kan bekræfte, at der er en relation mellem de to, og at den mistænkte også bor i lokalområdet, siger politikommissær Hans Tonnesen fra Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Grundlovsforhøret mod den 36-årige skete for lukkede døre, men politiet kan dog oplyse, at man mistænker den 36-årige for at have begået overfaldet sammen med en anden, endnu ukendt gerningsmand

Den 36-årige blev anholdt torsdag morgen klokken 6.30. Han har været eftersøgt siden overfaldet fandt sted, oplyser politiet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

retten i glostrup

56-årig anholdt for omfattende handel og indsmugling af narko

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere