25 år og nu er det slut: Erik Nielsen - fra maskinarbejder til borgmester

I 25 år har den socialdemokratiske borgmester Erik Nielsen siddet tungt på posten som borgmester i Rødovre Kommune. TV 2 Lorry tegner et portræt af maskinarbejderen, der endte i borgmestersædet.

Rødovres borgmester gennem 26 år, Erik Nielsen (S) træder endegyldigt tilbage som borgmester den 31. marts. 

Af de siddende borgmestre i Danmark i dag har blot én borgmester haft embedet længere – Hans Toft fra Gentofte Kommune har siddet godt otte måneder længere på posten.

TV 2 Lorry tegner et portræt af smeden og maskinarbejderen, der endte med at blive borgmester i Rødovre Kommune – mod sin egen vilje.

quote Jeg kommer fra arbejderklassen. Det var proletariatet, og det var fattige vilkår, hvor bare det at få mad på bordet var en daglig kamp.

Erik Nielsen, Rødovres borgmester

Det lå nemlig langt fra i kortene, at knægten fra hårdt prøvede kår i omegnen af København skulle ende med at stå i spidsen for noget som helst.

Erik Nielsen (f. 17. juli 1953) blev født på Vesterbro og voksede siden op i en toværelses lejlighed i Husum som nummer to i en børneflok på i alt fire søskende.

Startede fra bunden

Hans mor var enlig, og der var ofte kun lige til dagen og vejen, husker han.

- Jeg kommer fra arbejderklassen. Det var proletariatet, og det var fattige vilkår, hvor bare det at få mad på bordet var en daglig kamp.

- Det var voldsomt meget for min mor at bo alene med fire børn og skulle brødføde os. Der var ikke rigtig nogen hjælp at hente dengang. Derfor startede jeg også som bydreng som 12-årig, så jeg kunne tjene penge til husholdningen, fortæller Nielsen.

Her ses Erik Nielsen i Irma Byen, Rødovres nye bydel, som bliver opført der, hvor dagligvarekædens gamle hovedkontor lå ved Korsdalsvej.
Her ses Erik Nielsen i Irma Byen, Rødovres nye bydel, som bliver opført der, hvor dagligvarekædens gamle hovedkontor lå ved Korsdalsvej.
Foto: Christian Liliendahl - Ritzau Scanpix

Allerede som 17-årig flyttede han hjemmefra, da der hverken var plads eller råd til, at han blev hjemme.

I stedet flyttede han til et kælderværelse i Rødovre – og siden har byen været byen, han kalder for hjem. Her kunne Nielsen også koncentrere sig om at uddanne sig, og i 1969 startede han i lære som maskinarbejder.

- Det var ikke noget, man gjorde i min familie – der havde man ingen uddannelse. Så jeg var den første i min familie, som fik en. Derefter har jeg arbejdet som smed og maskinarbejder i godt og vel 20 år.

Hør tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen beskrive sit venskab med Erik Nielsen.

Smed med smag for politik

Som smed på apparatfabrikken Atlas DK stiftede Nielsen for første gang bekendtskab med politik.

Han blev uddannet tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant gennem Fagbevægelsens Tillidsmandsuddannelse, og siden Venstre-statsministeren Poul Hartling i sin nytårstale i 1974 proklamerede, at der var brug for større arbejdspladsreserver, blev hans politiske interesse vakt.  

- Jeg tænkte, at det lød meget godt, indtil det gik op for mig, at han mente, at der var brug for flere arbejdsløse. Så blev jeg aktiv socialdemokrat.

- Vi var 200 smede i Atlas DK. Der var talerstole til klubmøderne, og der var store diskussioner mellem socialdemokrater og kommunister om alt muligt hele tiden.

Samtidig med arbejdet som smed og den stigende politiske interesse, spillede Erik Nielsen ishockey i Rødovre.

Sporten blev introduceret af hans gamle venner fra Husum, og på et tidspunkt manglede de en målmand på holdet – og det blev Nielsen.

Her ses Erik Nielsen sammen med den daværende socialdemokratiske kulturminister Jytte Hilden ved indvielsen af Rødovre Skøjtearena i 1995.
Her ses Erik Nielsen sammen med den daværende socialdemokratiske kulturminister Jytte Hilden ved indvielsen af Rødovre Skøjtearena i 1995.
Foto: Lars Møller - Ritzau & Scanpix

Ishockey som politisk kamplads

Siden blev han formand for ishockeyklubben – et formandskab, der skulle vise sig at blive en vigtig politisk kampplads.

I 1986 fik Erik Nielsen job som leder af beskæftigelsescentret i Rødovre. Her forsvandt hans politiske kampplads, for i det kommunale regi ”kunne man jo ikke komme med alle mulige politiske holdninger”, som han siger.

quote Problemet med politikerne dengang, som nu, var, at man lå og rodede rundt i bunden af troværdighedsskalaen sammen med brugtvognsforhandlere og journalister. Og jeg havde ikke behov for, at der ikke blev stolet på mig.

Erik Nielsen

De blev i stedet luftet i ishockeyklubben, hvor hans egenskab som formand blev afgørende i 1989, da Nielsen for første gang stillede op til byrådet.

- Jeg blev spurgt af partiet, om jeg ville stille op til valget, for de kunne godt bruge stemmerne. Det sagde jeg, at jeg godt kunne, hvis det handlede om at give partiet flere stemmer.

- Så jeg stillede op i ’89, og så blev jeg sgu valgt – det havde jeg ikke regnet med. Jeg troede bare, at jeg skulle skaffe stemmer. Men jeg skulle fandeme ikke være politiker. Problemet med politikerne dengang, som nu, var, at man lå og rodede rundt i bunden af troværdighedsskalaen sammen med brugtvognsforhandlere og journalister. Og jeg havde ikke behov for, at der ikke blev stolet på mig, fortæller Erik Nielsen.

Erik Nielsen som han så ud tilbage i 2007.
Erik Nielsen som han så ud tilbage i 2007.
Foto: Mogens Flindt - Ritzau Scanpix

Partiopgøret, der banede vejen til borgmesterposten

Allerede fra hans entré i byrådet for 31 år siden, gik det stærkt. Den socialdemokratiske gruppe manglede en ny gruppeformand, og her blev Nielsen også valgt. Samtidig blev han både 1. viceborgmester og medlem af Økonomiudvalget.

Efter nogle år førte interne stridigheder i partiet til, at nogen ville have en ny borgmesterkandidat til den siddende borgmester. Den siddende borgmester forvaltede ikke pengene fornuftigt, lød det.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville være kandidaten, men jeg forsøgte at advare imod det. Nu gik det jo lige så godt, og økonomien var på rette kurs igen, siger Erik Nielsen og tilføjer, at også den åbne kamp om formandsposten i Socialdemokratiet mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen omtrent samtidig gjorde, at han ikke mente, man skulle puste til den ild flere steder.

- Jeg blev alligevel spurgt, om jeg ikke ville stille op, og jeg svarede ’nej, det har jeg ikke lyst til’.

- Alligevel endte det sådan, for jeg havde jo denne her idé om, at ’jeg skulle jo ikke være politiker’, så jeg kunne tabe valget og komme tilbage og blive smed.

Gennem sine 25 år som borgmester har Erik Nilesen stået for mange vielser på rådhuset. Her er ses den danske komiker og skuespiller Kai Løvring blive viet med Inga Christiansen tilbage i 1998.
Gennem sine 25 år som borgmester har Erik Nilesen stået for mange vielser på rådhuset. Her er ses den danske komiker og skuespiller Kai Løvring blive viet med Inga Christiansen tilbage i 1998.
Foto: Svend Åge Mortensen - Ritzau & Scanpix

Men Erik Nielsen vandt, og i november 1993 blev han opstillet som borgmesterkandidat. Her vandt han også, og siden 1. januar 1994 har borgmesterkontoret i Rødovre været hans.

- Jeg var fuldstændig overrasket. Jeg har aldrig haft en idé om, at jeg skulle være borgmester. Det tror mange, man har. Men jeg var smed, og dengang havde man hvert fald ikke nogen idé om, hvordan fremtiden så ud.

- Der tog man de job, der var. Og var der mere røg i en anden skorsten og flere penge – så gik vi et andet sted hen. Der var ikke så meget karriereplanlægning i det, siger Erik Nielsen.

Økonomisk genopretning

Men selvom overvejelserne hos den gamle smed kan lyde simple, så har opgaven som borgmester i Rødovre langt fra været det.

Her har Nielsen ført kommunen gennem en hård økonomisk genopretning i sine første år i borgmestersædet, ligesom han sideløbende har håndteret finanskriser og været formand for Kommunernes Landsforening.

Imens er Rødovre Kommunes indbyggertal vokset og vokset til i dag at tælle lige omkring 40.000 indbyggere.

quote Jeg håber på, at jeg bliver husket for teknologi og innovation og indsatsen i folkeskolen.

Erik Nielsen

Spørges den nu 65-årige borgmester ind til de største opture i borgmestersædet, lyder svaret i første omgang, at en god og sund økonomi er fundamentet for andre kommunale goder.

Herefter står indsatser til udsatte, ældre og unge i kø til at blive kåret som de bedste ting. De gamle, socialdemokratiske dyder om kernevelfærd og varetagelse af samfundets svageste lever i bedste velgående hos Rødovre-borgmesteren.

Vil huskes for at danne de unge

Samtidig håber han, at han vil blive husket som borgmesteren, der var med til at danne unge mennesker i fremtiden – i den teknologiske udvikling og i, hvordan man skal gebærde sig der.

- Om nogle år vil det vise sig, at man skal have teknologisk dannelse, og de skal kunne lære at begå sig i et samfund, hvor man hele tiden bliver afkodet af algoritmer og alt muligt andet. Hvis man kan lære det, kan det få samfundsmæssig værdi, siger Erik Nielsen og tilføjer:

- Jeg er ikke en stivstikker, som er bange for det, men jeg har det fint med, at de lærer det fra en tidlig alder.

- Jeg håber på, at jeg bliver husket for teknologi og innovation og indsatsen i folkeskolen.

- Og så håber jeg, at jeg en dag vil blive husket for at være i øjenhøjde med borgerne, når jeg møder dem i Rødovre Centrum eller tager en cykeltur, slutter han.

Erik Nielsens blå bog:

  • 65 år gammel (født d. 17. juli 1953)
  • Gift med Anne Willer – har to voksne børn som er flyttet hjemmefra.
  • Egen søn, 40 år
  • Alle bor i Rødovre.
  • To børnebørn.
  • Uddannet maskinarbejder og har arbejdet som smed
  • I lære fra 69-73 – herefter arbejdende frem til 1986
  • 1986: leder af jobcenter i Rødover (dengang beskæftigelsescenter)
  • 1989: valgt ind i byrådet i Rødovre
  • 1994- nu: borgmester i Rødovre Kommune

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik