Utilfredse portører: Ved endnu ikke om de strejker i morgen

Portørerne på flere hospitaler om området strejker igen i dag.

I dag går portørerne fra flere danske sygehuse i fælles flok mod Danske Regioners kontor på Østerbro. 

- Der er kommet biler med portører fra hele landet. Både fra Nordjylland og Fyn og selvfølgelig Region Sjælland, siger Ken Patrick Petersson, Formand FOA 1. 

Portørerne mødtes på Riget for at gå i samlet flok mod Danske Regioner.
Portørerne mødtes på Riget for at gå i samlet flok mod Danske Regioner.
Foto: Emil Enemark Sørensen

Portører fra Amager og Hvidovre, Riget, Glostrup, Roskilde, Frederiksberg, Herlev, Gentofte og Bispebjerg Hospital deltog i både strejken og demonstrationen fra Riget til Danske Regioner på Dampfærgevej.

Derudover deltog også portører fra størstedelen af hospitalerne i Region Sjælland. 

- De vil gerne have, at Danske Regioner tager stilling til, at de rent faktisk har brug for portørerne og får iværksat den erhvervsuddannelse til portørerne, som de havde aftalt ved sidste overenskomstforhandling, siger Ken Patrick Petersson, Formand FOA. 

Vil have sikret portørfaget

Henrik Hast er en af de portører, der var med til at arrangere dagens demonstration. Han håber, at deres besked kommer igennem til Danske Regioner.

- Vi føler, at de har sagt, at de vil lave en portøruddannelse, men at de håber på, at den bare dør stille og roligt, og så kan de køre videre med deres projekt, siger Henrik Hast, der er portør på Riget.

Arbejdsnedlæggelsen drejer sig også om, at portørerne i Region Sjælland har fået at vide, at de skal på en uddannelse som serviceassistenter.

De er bange for, at rengøringsarbejdet kommer til at fylde mere end selve portørarbejdet, hvor de transporterer patienter.

- Jeg søgte et portørjob, fordi jeg gerne vil være portør, og fordi det er sådan jeg ser mig selv, og fordi det er det, jeg er god til, så det er det, vi må arbejde videre med, siger Henrik Hast. 

Han kan endnu ikke sige, om strejken fortsætter i morgen. 

- Det er en vurdering, der bliver taget i morgen tidlig blandt kollegaerne. Hvis det ikke har et formål, så lader vi selvfølgelig være med at strejke. Men vi føler, at vi har brug for at blive hørt, siger Henrik Hast. 

Portørerne skal her til eftermiddag samles i Fælledparken for at tale med kollegaer på tværs af de forskellige hospitaler.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik