Region Sjælland: Konstituering ramt af halal-kaos

Alt var på plads, og der var lagt op til samarbejde i Region Sjællands kommende regionsråd. Men nu er idyl afløst af kaos.

De var så enige - og alt tegnede lyst. Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten satte sig efter valget i sidste uge sammen og indgik en bred konstitueringsaftale, der gav formandsposten til socialdemokraternes Heino Knudsen. Aftalen fik støtte fra SF. Men nu ligger hele projektet i ruiner.

For da Enhedslisten begyndte at fremsætte  forslag om servering af halal-kød på sygehusene og skiltning på arabisk, besluttede Dansk Folkeparti at sætte hælene i. De meddelte, at de på grund af Enhedslistens udtalelser ville overveje at forlade konstitueringsaftalen. Og så fik de ellers travlt ovre hos socialdemokraterne.

quote Derfor kan vi ikke længere i Socialdemokratiet se Enhedslisten som en del af konstitueringsaftalen

Heino Knudsen, formandskandidat

Pludselig meddelte formandskandidat Heino Knudsen, at Socialdemokratiet i Region Sjælland opsagde konstitueringsaftalen med Enhedslisten.

"De seneste dage har vi set, at Enhedslisten har fremført en række særstandpunkter, som ikke er koordineret med resten af konstitueringsgruppen. Det er jeg overrasket over. Et bredt samarbejde forudsætter, at man bøjer sig ind mod hinanden og er loyal mod de aftaler, der er indgået. Derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke længere se Enhedslisten som en del af konstitueringsaftalen".

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Heino Knudsen, der tikkede ind på nyhedsredaktionerne klokken 16.54 i dag. Men nyheden nåede åbenbart ikke Dansk Folkeparti. For klokken 17.25 sendte de følgende meddelelse ud:

"Dansk Folkepartis regionsrådsgruppe har i dag på et gruppemøde besluttet at forlade konstitueringsaftalen på baggrund af Enhedslisten udtalelser omkring halalkød på sygehuse, information på arabisk, genopåbning af råstofplanen samt deres holdning til tværforbindelsen og motorvejen til Kalundborg” udtaler politisk ordfører Peter Jacobsen" 

Så lige nu ser det altså ud, som om Region Sjællands konstitueringsaftale ligger i ruiner. Og selv om Enhedslisten er smidt ud, så vil Dansk Folkeparti ikke uden videre melde sig ind igen. De oplyser til TV 2 Lorry, at de først i morgen holder møde om sagen.

 

Indtil da er forvirringen total. TV 2 Lorry sender i aften klokken 19.30 direkte fra Regionsgården i Sorø - måske får vi derfra et fingerpeg, om hvorvidt politikerne er i stand til at lande en ny konstitueringsaftale. 

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Øresundstunnelen111

playNyt koks med fartkontrol i Øresundstunnelen - vanvidsbilister kan nu fræse forbi slukkede kameraer

20201019-130444-2-1920x1280we

Overborgmester undskylder for Frank Jensens krænkelser

Emil

Over 19.000 bakker Emil op: Offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse

20171126-113538-l-1000x672we.jpg

Borgmester går af – her er hans nye job

Region Sjælland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere