Region Sjælland aflyser operationer efter øget smitte

Smitteudbrud på hospital i Region Sjælland udløser udskydelse af planlagte operationer. Der er brug for senge.

Region Sjælland går i øget covid-beredskab på grund af et stigende antal smittede, der er indlagt i regionen.

Det oplyser Region Sjælland fredag i en pressemeddelelse.

Antallet af indlagte har den seneste uge været stabilt. Men et smitteudbrud blandt 14 medarbejdere og 12 patienter på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital har nu øget behovet for sengepladser. Det oplyser vicedirektør Jesper Gyllenborg.

Regionen går derfor fra trin 0 til trin 1 i beredskabet. Det betyder, at en række planlagte operationer aflyses. Det skal skabe flere sengepladser og frigive mere personale, der kan tage sig af behandling af coronaramte patienter.

- De smittede patienter overflyttes gradvist til et covid-afsnit, efterhånden som sengepladserne etableres, siger Jesper Gyllenborg.

De fleste af de 12 smittede patienter på afdelingen har ingen symptomer. Enkelte af dem har dog milde eller moderate symptomer, oplyses det i meddelelsen.

Udskyder 30 operationer

Inklusive dem havde Region Sjælland fredag morgen 44 indlagte coronapatienter. Seks af patienterne er indlagt på intensiv.

Regionen udskyder nu under 30 planlagte operationer på Ortopædkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge fra næste uge og frem til nytår.

De berørte patienter er kontaktet, oplyser regionen. Koncerndirektør i regionen, Leif Panduro Jensen, udtaler, at udskydelsen i øjeblikket er en nødvendighed.

- Vi har hele tiden fokus på at opretholde så normal en hverdag og drift som muligt af hensyn til patienter og personale.

- Udskydelsen af nogle operationer er en nødvendighed og helt i tråd med vores beredskabsplan, simpelthen for at vi kan sikre de fornødne sengepladser og personale til at pleje, observere og behandle det stigende antal indlagte covid-19 patienter, siger Leif Panduro Jensen.

Alle akutte patienter og øvrig planlagt aktivitet på regionens sygehuse fortsætter foreløbig uændret.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Nick Hækkerup.

Regeringen foreslår karantæne ved indrejse til Danmark

Coronavirus grafik

playNyeste corona-tal: Så mange er smittede, indlagt og døde med coronavirus i Danmark og din kommune

617576-311

liveblogSe billederne: Tre anholdte ved ellers rolig demonstration i København

def_thumb,50_percent

playEfter uroligheder er der igen demo: Arrangører opfordrer til civile anholdelser for at sikre ro

Region Sjælland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere