Portører afviste uddannelse: Region frifundet i fyringssag

Arbejdsretten har afgjort, at Region Sjælland var i sin gode ret til at fyre portører, der afviste en ny uddannelse.

Arbejdsretten har i dag frifundet Region Sjælland i en arbejdsretssag, der omhandlede et ultimatum om ny uddannelse eller fyringer til 19 portører på sjællandske sygehuse, skriver dknyt.

I juni sidste år udsendte Region Sjælland en varsling til 19 portører på fem sygehuse. Portørene fik valget mellem at uddanne sig til serviceassistenter - og overgå til en ny overenskomst - eller betragte sig selv som opsagt.

Varslingen førte til arbejdsnedlæggelser på de fleste portørarbejdspladser i Region Sjælland - herunder Køge og Roskilde, og dertil kom der sympatiaktioner på hospitaler i Region Hovedstaden - blandt andet på Rigshospitalet.

Arbejdsretten har ikke fundet, at Region Sjælland 'har handlet i strid med en loyalitetspligt over for overenskomstreguleringen og dens parter, ved at lade portører udføre serviceopgaver på regionens sygehuse.

Derudover lyder dommen, at regionen har gjort, hvad der med rimelighed kan kræves, for at få portørerne til at melde sig frivilligt til uddannelsen som serviceassistent og informeret portørerne om konsekvenserne ved enten at acceptere eller afstå stillingen, skriver dknyt.

Region Sjællands varsling fik FOA og LO til at indlede en arbejdsretssag. Fagforeningerne mente, at de varslede fyringer var i strid med hovedaftalens bestemmelser om loyalitet mod de overenskomster, som parterne indgår i.

FOA skal betale 2.000 kr. til Arbejdsretten i sagsomkostninger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik