Politiet om brand på togbanen: Det er børn og ikke hærværk

Brand i kabler ved Køge Station har lørdag stoppet togdriften indtil tidligst søndag morgen.

En brand i nogle kabler langs banelegemet syd for Køge Station har lørdag sat en foreløbig stopper for togdriften mellem Roskilde og Næstved.

Ifølge Banedanmark skyldes branden hærværk.

Men Midt- og Vestsjælland Politi er af en anden opfattelse, skriver Ritzau.

Børn fyrede krudt af 

Midt- og Vestsjællands Politi har talt med nogle mindreårige drenge, som har fyret krudt af ved stationen:

- Hvis det er dem, så mener vi ikke, at der er tale om hærværk. Det kaldes hærværk, hvis man har ødelagt noget med forsæt, og det er ikke tilfældet her, mener vi, siger vagtchef Henrik Jørgensen til Ritzau. 

Hos Østsjællands Beredskab fortæller indsatsleder Torben Østergaard, at man omkring klokken 13.21 modtog en melding om brand. 

 
 
Foto: alarm112danmark.dk

- Der var ild i nogle kabelbakker langs skinnerne syd for Køge Station. Det brændte stadig, da vi ankom, så vi slukkede det, fortæller han til Ritzau. 

Togbusser indtil søndag

DSB oplyser på sin hjemmeside, at branden har forvoldt problemer med fjernstyringsanlægget, og at det er grunden til, at togene ikke kan køre.

Banedanmark oplyser, at der er indsat togbusser på strækningen, indtil togene kører igen.

Togene er aflyst frem til søndag morgen klokken 8.15.

Søndag morgen vil det blive meldt ud, om togdriften kan genoptages eller må udskydes til senere.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik