Nu kan borgere i Region Sjælland snart blive vaccineret på apoteket

Tirsdag har Region Sjælland indgået en aftale med apotekerne om, at regionens borgere fremover skal kunne blive vaccineret hos apotekerne.

Fremover vil der være endnu flere muligheder at vælge imellem, hvis man vil vaccineres i Region Sjælland.

For inden længe kan det også lade sig gøre at vaccinere på apotekerne.

- I dag (tirsdag, red.) har Region Sjælland indgået en aftale med apotekerne. Lige nu melder de apoteker, der kunne tænke sig at deltage i vaccinationsindsatsen, selv ind. Det er samme aftale, som vi har med de praktiserende læger, fortæller Trine Holgersen, der er direktør for det nære sundhedsvæsen og ansvarlig for vaccinationsindsatsen i Region Sjælland, til TV 2 Lorry.

På nuværende tidspunkt har 154 praktiserende læger meldt sig til at vaccinere både børn og voksne i regionen. Derudover er der naturligvis også muligheden for at booke tid hos et af Regionens vaccinationscentre.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Rosalise Uldahl Lund fra Roskilde skulle vente en time.
Rosalise Uldahl Lund fra Roskilde skulle vente en time.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol


Led i opskalering

Aftalen med apotekerne sker i forbindelse med, at Regionen Sjælland opskalerer vaccinationsindsatsen. Her er målsætningen at nå at vaccinere 160.000 borgere per uge fra denne uge.

Det har også betydet, at der har været ekstra pres på systemet, blandt andet hos Roskilde Kongrescenter i Roskilde, hvor der de seneste dage har været lang kø til det efterspurgte stik.

quote Det tog knap to timer, det er lige i overkanten

Pia Helmark

Og blandt dem, TV 2 Lorry møder tirsdag i køen, er holdningerne delte om ventetiden.

- Jeg fik en indkaldelse og bestilte tid og gik så herop og var igennem efter en time, ingen problemer. Det er sådan set okay, siger Rosalise Uldahl Lund fra Roskilde, da hun kommer ud fra vaccinationscenteret.

Også Sven Høybye fra Roskilde er overbærende med, at det havde taget halvanden time for ham at få tredje stik.

- Det er jo sådan, det er. Jeg synes bare, vi skal have det gennemført. Og de gør jo et kolossalt arbejde, dem der går derinde (red. Roskilde Kongrescenter), så ros til dem, siger han.

Ikke helt samme overbærenhed er at spore hos Thor Schønberg, da TV 2 Lorry fanger ham halvvejs i køen, hvilket havde taget ham en time.

- Jeg er utilfreds med, at man bestiller tid, og at det så kan tage så lang tid, men det er selvfølgelig klart, når man pludseligt opskalerer, siger Thor Schønberg, der har taget turen fra Nykøbing Sjælland.

- Det tog knap to timer, det er lige i overkanten, hvis jeg skal være helt ærligt, lyder det fra Pia Helmark, hvortil hendes mand, Flemming Helmark tilføjer:

- I forhold til at vi har bestilt tid, så synes jeg også, det var for meget.

Ifølge Trine Holgersen er Roskilde også det sted, hvor der har været de længste køer.

Fremadrettet kan der dog være aflastning på vej via apotekerne. Region Sjælland oplyser dog, at det endnu ikke afklaret, hvornår det bliver muligt at blive vaccineret på et apoteket, eller hvor mange apoteker, der vil tilbyde muligheden.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik