Nu er Falck tilbage: Klar til mangedobling af testcentre

Antallet af testcentre for lyntest skal op på 250-300, hvis regeringens målsætning skal føres ud i livet.

Regeringen har varslet en ny teststrategi, der lægger op til to ugentlige test af alle borgere i Danmark.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde onsdag, at en del af opgaven skal løftes af private udbydere, og at der fremover skal være "flere hundrede" faste testcentre for lyntest.

Falck har opgaven med at drive lyntestcentre i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Midtjylland.

Ambulancedirektør Jørgen Mieritz fortæller, at Falck hurtigt vil kunne fordoble antallet af testcentre fra de nuværende 44-45, men afventer en melding fra sundhedsmyndighederne.

- Vi vil i løbet af 7-14 dage kunne fordoble antallet af testcentre. I princippet ville vi også kunne femdoble antallet.

- Vi har rigtig mange ansøgere og erfaring med at opskalere. Det vigtige er at lave det så borgernært så muligt. Det har vist sig, at de mobile testcentre ikke er en særlig effektiv måde at teste på, siger han.

I øjeblikket bliver der foretaget omkring en million test om ugen i Danmark, hvoraf lyntest står for omkring 15-20 procent.

Hvis alle skal testes to gange, skal antallet af test i Danmark op mod tidobles.

SOS International driver lyntestcentre i Region Hovedstaden. Selskabet oplyser, at man afventer en melding fra Region Hovedstaden på den nye teststrategi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik