"Krigsklovnen" Susu tryller smil frem hos flygtningebørn

Ni klovne fra Clowns4Care rejser om 12 dage til Nordirak for at få smilet frem hos de børn, der bor i det konfliktfyldte område.

Normalt arbejder Susanne Marstrand fra København i forsikringsbranchen, men i sin fritid forvandler hun sig ofte til klovnen Susu. Hun bruger både ferie og penge på at rejse rundt som humanitær klovn med Clowns4Care.

- Jeg gør det frivilligt, og det gør jeg, fordi jeg tror, at det betyder noget, siger Susanne Marstrand. 

Den 16. september rejser hun sammen med otte andre frivillige klovne fra Clowns4Care til Nordirak. Syv af dem er fra hovedstadsområdet.

- Jeg glæder mig enormt meget. Jeg er spændt. Vi har jo vidst det i noget tid, og nu kan tiden nærmest kun gå for langsomt, nu vil vi bare gerne afsted, siger Susanne Marstrand. 

Den røde næse åbner døre

Det er ikke første gang, at hun rejser til et konfliktfyldt område for at give børn en positivt indslag i en hverdag, der ellers ikke er for børn. Senest var klovnene på Vestbredden. Og når de sidder og ser video fra den tur, så bliver de mindet om, hvorfor det giver så god mening for dem at rejse ud for at glæde børnene. 

- Man kan noget med en rød næse, den kan skaffe adgang til børn på en lidt anden måde. Vi ser ikke så skræmmende ud, og vi skal ikke først forklare en hel masse om, hvem vi er, for alle kan identificere sig med en klovn, siger Susanne Marstrand. 

Klovnene skal være i Nordirak i en uge og skal blandt andet besøge teltlejre. Alle klovnene er frivillige og betaler selv deres rejse, kost og logi. 

Støt Clowns4Care

Hvis du ønsker at støtte klovnenes arbejde i krigsområderne kan du læse mere om det på deres hjemmeside. 

http://www.clowns4care.org/

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik