Godt eller skidt for virksomheder: Sådan går det i din kommune

DI er netop kommet med den årlige rapport over erhvervsklimaet i kommunerne. Her kan du se, hvordan det står til i din kommune.

For ottende år i træk har DI taget temperaturen på erhvervsklimaet i de danske kommuner. 

Høje-Taastrup topper listen på Sjælland, mens Egedal er den kommune i vores område, som virksomhederne vurderer ringest. 

Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere alt fra kommunens generelle erhvervsvenlighed og vilkår til skattetryk og infrastruktur. 

Derudover er placeringen på listen også afhængig af statistiske faktorer som skat, antal nystartede virksomheder, grundskyldspromille osv. 

Klik på kortet og find din kommunes placering.

I top for tredje år i træk

Med en placering som nummer 5 i Danmark er Høje-Taastrup den kommune i vores område, der har fået den bedste vurdering - sådan har det også været de seneste to år. Kommunen er i år hoppet op fra en placering som nummer 11 sidste år.

Virksomhederne er især tilfredse med trafikforholdene på kommunens veje og for de kommunale busser og tog. Og så roses kommunen for at være gode til at kommunikere med de erhvervsdrivende. 

Til gengæld er virksomhederne ikke særlig tilfredse med de skatter, afgifter og gebyrer, som virksomhederne bliver opkrævet. Det sker til trods for, at kommunen siden sidste undersøgelse har sænket dækningsafgiften, der er en særskat på erhvervsejendomme. 

Loading...

Loading...

Årets højdespringer 

I vores område får Egedal Kommune den dårligste placering på listen. Kommunen ligger nummer 94 - et fald på to pladser siden sidste år. 

I alt 17 kommuner i vores område er rykket ned på listen sammenlignet med sidste års undersøgelse.

Årets højdespringer er Frederikssund Kommune, der er placeret 32 pladser højere på listen end sidste år. Det er det bedste resultat kommunen har opnået i de otte år, DI har lavet undersøgelsen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Kommunen er årets højdespringer i DI´s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsklima.

Kommunen ligger nu placeret som nummer 45 på listen. 

Frederikssund er gået frem på næsten alle punkter i undersøgelsen. Virksomheder oplever eksempelvis, at kommunen kommunikerer bedre med virksomhederne, og at kommunen er blevet mere lydhør overfor de behov, virksomhederne har. 

Samtidig har virksomhederne afskaffet dækningsafgiften, og det får virksomhederne til at give en bedre vurdering i kategorien skatter, afgifter og gebyrer.  

Fakta om undersøgelsen:

- Undersøgelsen bliver lavet af Dansk Industri.

- 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har bl.a. vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur, kommunernes image mv.

- Det er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. 

- Det er ottende år i træk, DI laver undersøgelsen. 

- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik