Derfor har 2017 været Region Sjællands år på boligmarkedet

Det kræver nu en smule mere tålmodighed at sælge en bolig i Danmark, medmindre du bor i Region Sjælland.

2017 har på mange måder været Region Sjællands år på boligmarkedet.

Regionen skiller sig nemlig ud fra resten af landet ved, at salgstiden på ejerboliger er faldene, mens den er stigende i resten af landet.

Det skriver Boligsiden.dk.

Her fremgår det, at salgstiden på huse og ejerlejligheder i Region Sjælland er faldet med 2,9 procent henover den seneste måned hele 18,6 procent siden oktober sidste år. Salgstiden har ikke været lavere i regionen på noget tidspunkt i indeværende årti.

Stigende antal handler

Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, har følgende forklaring på udviklingen:

quote 2017 har på mange måder været Region Sjællands år på boligmarkedet. Antallet af handler har været stigende, det samme gælder priserne, og samtidig falder salgstiden fortsat.

Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk

- 2017 har på mange måder været Region Sjællands år på boligmarkedet. Antallet af handler har været stigende, det samme gælder priserne, og samtidig falder salgstiden fortsat. Alle de faktorer, der har påvirket en vækst i regionen, skal findes i udviklingen i København. Efterspørgslen og de meget høje priser har på sin vis gjort hovedstaden større forstået på den måde, at boligkøbere med daglig gang i byen er blevet villige til at flytte længere væk fra centrum, siger Birgit Daetz.

Mens boligejere i Region Sjælland skal vente mindre tid på at få solgt deres bolig, er udviklingen gået i den stik modsatte retning i de øvrige regioner.

Nedsat aktivitet sidst på året

På landsplan er der henover den seneste måned sket stigninger i salgstiden på både ejerlejligheder, huse og fritidsboliger på henholdsvis 2,6 procent, 1,3 procent og 1,5 procent, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

- Det er ikke usædvanligt, at der bliver skruet ned for aktiviteten på markedet i årets sidste kvartal. Nu ser vi blot, at der nogle steder er tale om relativt store stigninger, eksempelvis er salgstiden på huse steget 4,3 procent i Region Hovedstaden. Stigningen i salgstiden skal derfor ses som en konsekvens af kombinationen mellem en periode, hvor der var særdeles stor rift om boligerne samt årets sæsonmæssige udsving, siger Birgit Daetz.

Ser man derimod på udviklingen siden oktober sidste år er antallet af dage, det tager at sælge en bolig, derimod blevet mindre. Forklaringen på de modstridende tal er et yderst gunstigt udgangspunkt.

- Salgstiden ramte tidligere på året et usædvanligt lavt niveau. Derfor ser vi et stort fald i salgstiden på eksempelvis hushandlerne, hvor det nu tager ni dage kortere at sælge sammenlignet med oktober 2016. Men når niveauet er meget lavt betyder det samtidig, at en stigning nærmest er uundgåelig, og det ser vi altså ske nu, siger Birgit Daetz.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

wolt

Er sultne efter bedre løn: Fredag aften strejker Wolt-bude i København

Irma i Valby(3)

playFor tre år siden var dagligvarebutik truet af lukning – nu er den kåret som kædens bedste

Bageri

Klamme fund i bagerier udløser politianmeldelse og bøder

eksempler

Se tricksene: Sådan bliver du lokket til at købe mere på nettet

Region Sjælland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere