Voldsom trafikulykke på Amager: En dræbt

To biler, to lastbiler og én kassevogn er stødt stammen på Amager. En er blevet dræbt og en er anholdt.

En person er omkommet i en alvorlig trafikulykke i København, og yderligere tre er blevet bragt til hospitalet med kvæstelser. Det oplyser Københavns Politi. Ulykken - hvor tre personbiler, en slamsuger og en skraldevogn er kollideret - fandt sted tirsdag ved 15-tiden ved Strandlodsvej og Prags Boulevard på Amager.

- Slamsugeren er kørt ad Prags Boulevard med nogle køretøjer foran sig, og tilsyneladende er skraldevognen, der kom i den modsatte kørselsretning, kommet i den forkerte kørebane, siger politiets vagtchef Flemming Kim.

- Skraldevognen har så påkørt personbilerne, som er kommet i klemme mellem de to lastbiler, fortsætter han.

Førerne af skraldebilen og slamslugeren slap begge uden skader. Skraldebilens fører er blevet anholdt, fordi han tilsyneladende var skyld i ulykken, oplyser politiet.

- Nu skal vi have foretaget en masse vidneafhøringer og have stedet undersøgt af en bilinspektør. Det skal give os et overblik over, hvad der egentlig er sket, og derefter tager vi stilling til, om føreren af skraldebilen skal sigtes, siger Flemming Kim.

Der er ikke konkret mistanke om, at føreren var påvirket af alkohol.

- Men det er selvfølgelig noget, vi undersøger, siger politiets vagtchef.
Politiet vil ikke give flere oplysninger om den afdøde og de tre kvæstede, da deres pårørende endnu ikke er underrettet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

krusemyntegade.jpg

playHøjesteret sætter punktum i usædvanlig nabostrid

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere