Virksomheder får hjælp til homo-ansatte

Foreningen LGBT Danmark vil uddanne private og offentlige virksomheder i, hvordan de inkluderer homoseksuelle og andre LGBT-personer bedst muligt.

Inden længe kan danske virksomheder få hjælp til at tage hånd om deres regnbuefarvede medarbejdere. Foreningen LGBT Danmark er nemlig på trapperne med programmet "Empatisk Arbejdsmarked". Det handler om, hvordan virksomhederne på bedste vis får homoseksuelle og andre LGBT-personer ind i arbejdsfællesskabet.

Virksomheder mangler værktøjer

LGBT Danmark mener, at virksomhederne mangler værktøjer til at skabe et omfavnende arbejdsmiljø. Et incitament for at gå mere op i LGBT-medarbejderes trivsel er, at det kan pynte på bundlinjen.

- Hvis du ikke kan få lov at være præcis den, du er, og hvis du ikke kan være åben om din identitet, så producerer du mindre, siger Janne Juul, projektleder i LGBT Danmark, til P4 København.

Det er noget, de kan nikke genkendende til hos IBM i Brøndby, som i 10 år har kæmpet for at skabe et åbent arbejdsmiljø for LGBT-medarbejdere. En af dem, der bruger virksomhedens LGBT-netværk, er Ulla Dalsgaard, der sprang ud som lesbisk kort før, hun blev ansat hos IBM.

- Det betød utrolig meget, da jeg startede i virksomheden, at jeg i LGBT-netværket kunne få svar på, hvor åben jeg kunne være om min seksualitet. Og om det var noget, jeg kunne tale med min chef og mine kollegaer om, siger Ulla Dalsgaard til P4 København. 

Det mest rummelige arbejdsmarked i verden

I hovedstadsområdet har også NOVO, DSB, DELL, Microsoft og IBM fokus på LGBT-medarbejderes trivsel.

Programmet Empatisk Arbejdsmarked forventes færdigt i august. Det er et såkaldt certificeringsprogram. som blandt andet indeholder undervisningsmateriale, rådgivning, evaluering og facilitering af netværksaktiviteter for LGBT-medarbejderne. Derudover får virksomhederne en certificering med et logo, der kan bruges til markedsføring og rekruttering. 

Ifølge LGBT Danmark er visionen at gøre det danske arbejdsmarked til det mest vidende og rummelige i verden, der aktivt bekæmper social eksklusion og diskriminering af LGBT-medarbejdere og ledere. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Frida Pernille Groth Rasmussen

Frida står bag barnevognsmarch for bedre forhold for fødende

MEtroen kører ikke mandag morgen

playFærdig med at "køre på røven" - ubetalte kontrolafgifter bliver trukket over lønnen

20200807-120711-L-1920x1280we

Udkast til regler mod 'soundbokse' vækker vrede blandt bryggeboere: 'Det er fuldstændig håbløst'

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere