Væltet lastvogn bliver liggende hele dagen

Det tager længere tid end først antaget at få ryddet op på Køge Bugt motorvejen efter et uheld med en lastvogn

Bilister, der tirsdag vil til København på Køge Bugt motorvejen, skal være tålmodige. Natten til tirsdag væltede en lastvogn, og det har siden skabt store problemer for trafikken.

- Lastbilen vil blive liggende resten af dagen, siger talsmanden for Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

- Først i eftermiddag eller i aften kan de store bjærgningskøretøjer komme frem, tilføjer han.

Oprydningsarbejdet besværliggøres af, at noget af det tabte gods fra lastvognen muligvis kan udgøre en fare, hvis det ikke håndteres forsigtigt.

Derfor er såvel brandvæsnet som særlige specialister i kemikalier rykket ud til uheldsstedet ved frakørsel 30, Solrød N.

Som en midlertidig løsning ledes bilisterne fra syd op på en rampe, hen ad Cementvej og derefter ned på motorvejen igen.

Lastvognen væltede natten til tirsdag, og køen af bilister ind mod hovedstaden blev flere kilometer lang.

Lastvognen kørte ind i autoværnet og væltede derefter om på siden.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere