Væltet lastbil på motorvej er langt om længe bjærget

Lastbil væltede torsdag aften på Køge Bugt Motorvejen, men spærrede stadig fredag morgen. Nu er den fjernet.

Et lastvognstog lå fredag morgen på tværs af Køge Bugt Motorvejen og bremsede den heftige morgentrafik ind mod København.

Læs også: Væltet lastvogn bremser morgentrafik

Fredag eftermiddag er det endelig lykkedes at fjerne den store sættevogn, der var lastet med 12 tons fødevarer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Lastbilen kørte torsdag aften ind i midterrabatten lige nord for afkørsel 31, Solrød syd, og væltede. Herefter blokerede den tredje vognbane i både nordgående og sydgående spor, og der skulle gå godt 15 timer, før den var blevet fjernet.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, der skete torsdag omkring klokken 21.30 og skyldtes en punktering.

I morgentrafikken var der fri passage i to vognbaner i begge retninger, men ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi kunne kødannelse ikke undgås.

Arbejdet med at flytte lastbilen blev besværliggjort, fordi lastbilens sættevogn risikerede at flække.

- Sker det, skal man til at fjerne hele lastbilens last fra motorvejen. Men det er simpelthen ikke godt nok, at den ikke er blevet fjernet endnu. Den slags skal fjernes med det samme, fastslog vagtchefen fredag morgen.

Beredskabet påbegyndte bjærgningen fredag ved 10-tiden.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20210226-105352-L-1920x1277we

playOverborgmesterkandidat "fik kaffen galt i halsen", da hun så nyt nattelivs-udspil

acdb5ca2-de8f-452c-a7d2-b8a65843a1b8

Københavns Universitet forbyder tema i introuge

nybyggeri carlsbergbyen

Flere og flere københavnske boliger er uden bopælspligt

Genåbning i Køge mandag d. 1. marts

Rød løber, blomster og tårer: Sådan foregik genåbningsfest i Køge

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere