Når smerterne er værst, kaster Dorte Lyhne op.
Hun har lidt af invaliderende migræne i de seneste ti år, men ligesom hundredvis af andre migrænepatienter i hovedstadsregionen må hun vente i mere end et år på at komme i behandling med en ny og effektiv medicin.
- Jeg synes, det er urimeligt, at jeg ikke kan få den medicin, når jeg præcis ved, at den virker for mig, siger hun.
I Region Hovedstaden har regionsrådet for nylig besluttet at øremærke 10 millioner kroner ekstra om året til blandt andet at nedbringe ventetiden til Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet, Glostrup.
Det er det eneste hospital i hovedstadsregionen, hvor patienter som Dorte Lyhne i dag kan komme i behandling med den nye medicin - de såkaldte CGRP antistoffer - der koster omkring 50.000 kroner om året per patient og viser god effekt hos syv ud af 10 patienter.
Mere privat behandling
Venstre i Region Hovedstadens regionsråd var med til at stemme aftalen igennem, men partiet mener alligevel, at de øremærkede millioner godt kunne være blevet brugt bedre.
- En af de ting, man godt kunne have kigget på, var, om man kunne sende nogle af disse patienter ud i det private og se, om vi kunne bruge pengene bedre og hurtigst muligt for afviklet de her ventelister, siger Christine Dal, der er regionsrådsmedlem for Venstre.
Men forslaget vækker ikke jubel hos regionsrådets socialdemokrater.
- Det, synes jeg, er helt skørt, siger regionsrådsmedlem Leila Lindén (S), der er næstformand for regionsrådets sundhedsudvalg.
- Vi har en velfungerende hovedpineklinik i Glostrup med dygtige folk, der sagtens kan behandle flere, hvis de får penge til medicin. Og så er det da tåbeligt ikke at udnytte det system, man har, siger hun.
De Konservative i regionsrådet er som udgangspunkt positivt indstillet overfor privat hospitalsbehandling, lyder det fra regionsrådsmedlem og formand for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K).
Hvis jeg kunne få den medicin, som virker, ville det gøre en stor forskel. Ikke bare for mig, men for hele samfundet. Jeg ville ikke have sygedage fra mit arbejde, og jeg ville ikke skulle melde fra til sociale arrangementer med min familie
Men lige i tilfældet med migrænebehandling mener partiet ikke, at privat behandling kan løse problemet med de lange ventetider.
- Den medicin, der gives til migrænebehandling, er så højt specialiseret, at det skal foregå på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup. Vi kigger dog på, om vi kan lægge det ud på vores akuthospitaler, så behandlingen kan foregå lidt tættere på patienterne. Men ifølge Sundhedsstyrelsen må vi ikke lægge behandlingen ud på privathospitaler, siger han.
Samme melding lyder fra Karin Friis Bach, der sidder i regionsrådet for Radikale Venstre.
- Jeg har ikke noget imod private hospitaler, men lige i den her konkrete sag kan vi så ikke bruge private til at løse opgaven med den her behandling, siger Karin Friis Bach.
Argument holder ikke
Men ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, holder det argument ikke.
- Hvis vi kigger på den lange bane, mener jeg ikke argumentet holder. Læger, der er ansat på en privat klinik, eller selv ejer den, er underkastet de samme lægefaglige reguleringer fra Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, som overlæger er på et offentligt sygehus, siger han.
Overfor TV 2 Lorry bekræfter Lægemiddelstyrelsen, at både offentlige og private hospitaler må udskrive migrænemedicinprodukterne Aimovig og Ajovy med CGRP antistofferne.
Det er oplagt at sende nogle af disse hovedpinepatienter i offentlig behandling, fordi de står med meget komplekse problemstillinger. Men patienter med mindre komplekse problemer kunne man sagtens sende ud i privat regi
Jes Søgaard mener, det giver god mening at sende en del af migrænebehandlingen ud til private hospitaler.
- Jeg tror, der er meget vanetænkning i det her hos både politikerne og lægerne. Lægerne vil ofte have det hele samlet ét sted, men borgerne bor jo spredt udover hele regionen, siger han.
Christine Dal forestiller sig konkret en model, hvor private behandlingstilbud målrettes en del af migrænepatienterne.
- Det er oplagt at sende nogle af disse hovedpinepatienter i offentlig behandling, fordi de står med meget komplekse problemstillinger. Men patienter med mindre komplekse problemer kunne man sagtens sende ud i privat regi, siger hun.
Den løsning er Jes Søgaard på bølgelængde med.
- Det giver mening at have hovedpinecentrets hovedklinik på Rigshospitalet, Glostrup, fordi centret er førende på området. Men i stedet for at bruge alle pengene dér på én stor afdeling, kunne man for eksempel have tre-fire klinikker i privat regi rundt omkring i regionen, siger han.
Afgørende behandling
For Dorte Lyhne er det afgørende, at hun får behandling og ny medicin hurtigt.
De piller, hun tager mod anfaldene i dag, virker ofte ikke, når migrænen melder sin smertefulde ankomst to til tre gange om ugen.
- Jeg får kvalme, og min krop føles, som om jeg har influenza. Jeg har ondt alle vegne. Jeg tænker ikke klart, og min arbejdsintensitet er reduceret med 30 procent. Det er svært, når man går på arbejde og skal få det til at hænge sammen, siger hun.
Hun forstår godt, at politikerne er nødt til at prioritere. Men hun mener, det giver god mening at investere nogle flere penge i den behandling, som kan give hende livet tilbage.
- Hvis jeg kunne få den medicin, som virker, ville det gøre en stor forskel. Ikke bare for mig, men for hele samfundet. Jeg ville ikke have sygedage fra mit arbejde, og jeg ville ikke skulle melde fra til sociale arrangementer med min familie, siger Dorte Lyhne.
_
