Unge i Region H drikker og ryger mindre: Alligevel er eksperter og Regionrådsformand bekymret

Alkohol og smøger har ikke samme tag i den danske ungdom som tidligere, viser ny undersøgelse. Kampagner og lovgivning virker, men der er stadig meget at gøre, hvis vi skal sænke forbruget, lyder det fra eksperter.

Hvordan har du det?

Sådan lyder navnet på den undersøgelse, som Region Hovedstaden har gennemført for at afdække borgernes sundhed i regionen anno 2021.

Her afdækker undersøgelsen blandt andet, at de unge mellem 16 og 24 år i Region Hovedstaden både drikker og ryger mindre, end de gjorde i de foregående tre lignende undersøgelser fra henholdsvis 2010, 2013 og 2017.

Men der er en smule malurt i bægeret, lyder det fra Lars Gaardhøj (S), der er formand for Region Hovedstaden:

- Man må starte med at sige, at det er positivt, at der er færre unge, der ryger, og at forbruget af alkohol er nedadgående, siger Lars Gaardhøj (S) til TV 2 Lorry, inden han uddyber:

- Men det (rygning og alkohol, red.) er jo stadig et stort problem, og man kan diskutere, om det faldende alkoholforbrug skyldes corona, ligesom vi kan se, at mens færre unge ryger dagligt, så er der flere unge, der bruger snus og andre former for røgfri tobak.

Andelen af unge, der ryger dagligt, faldet med henholdsvis 8 og 6 procentpoint hos mænd og kvinder siden 2017 - artiklen fortsætter under grafikken

Huller i lovgivningen

Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet, har haft ansvaret for at undersøge borgernes tobaksvaner. Hun deler Lars Gaardhøjs bekymring om, at de unge er gået fra at ryge cigaretter til at benytte sig af røgfri tobak.

- Tobaksindustrien vil meget gerne sælge os den fortælling, at det er rigtig godt, at de unge snuser i stedet for at ryge, siger hun og uddyber:

- Men hvis vi accepterer den præmis, så accepterer vi, at de unge skal bruge et eller andet skadeligt stof. Nikotin er ikke noget, unge mennesker skal have. Det skader den umodne hjerne, forklarer hun.

Hvad er røgfri tobak?

I regeringens nationale handlingsplan mod rygning blandt børn og unge, der blev præsenteret i december 2020, satte man ind med regler om blandt andet neutrale cigaretpakker, røgfri skoletid og at gemme tobakken væk bag disken. Men de initiativer gjaldt ikke den røgfri tobak, og det er et problem.

- I dag er der to huller i tobakslovgivningen. Den røgfri tobak må stadig gerne smage af slik, og man kræver ikke, at de sælges i neutrale pakker, som man ellers har gjort med alle andre tobaksprodukter. Man kan altså stadig se, hvad produkterne smager af og lade sig forføre af de fine pakker. Og så er de stadig væsentlig billigere end cigaretter, fortæller Charlotta Pisinger.

Corona-effekten

Når det kommer til resultaterne af de unges alkoholvaner, så er der ligeledes en vis skepsis at spore hos Marie Holm Eliasen, der er forsker i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, og som står bag den del af undersøgelsen.

Andelen af unge, som drikker over 10 genstande om ugen, er faldet med henholdsvis 8 og 6 procentpoint hos mænd og kvinder siden 2017 - artiklen fortsætter under grafikken

Andelen af unge, som drikker over henholdsvis 14 og 21 genstande om ugen, er faldet med henholdsvis 3 og 3,7 procentpoint hos mænd og kvinder siden 2017 - artiklen fortsætter under grafikken

Hun er enig med Lars Gaardhøj i, at coronapandemien kan sløre det reelle billede af de unges alkoholvaner. De er nemlig blevet spurgt i en periode, hvor muligheden for at feste var mindre, i og med at barer og restauranter holdt lukket.

- Vi ser jo stadig et fald fra 2010, så der er tendenser, der viser, at de unge drikker mindre. Men de unge drikker i høj grad sammen med venner og til fester, og dem har der ikke været mange af under corona, forklarer hun til TV 2 Lorry og uddyber:

- Men de drikker stadig meget, og alkoholforbruget var højt, selvom der var lukket ned. Hvorvidt det vil være det samme resultat, hvis vi spurgte i dag, er ikke sikkert, lyder vurderingen

Ifølge forskeren er der dog også en anden mulig forklaring på, at de unge over en 11-årig periode drikker mindre. Der er kommet et øget fokus på alkoholens skadelige virkninger, og det kan sagtens have haft en positiv effekt på at mindske de unges forbrug af alkohol.

- Det er det, vi eksempelvis ser med Sundhedsstyrelsen seneste udmeldinger om, at vi skal drikke mindre end 10 genstande om ugen og fire genstande ved samme lejlighed, forklarer Marie Holm Eliasen.

Pris og alder skal op

Den vurdering bakkes op af Lars Gaardhøj, der samtidig roser regeringens udspil til en sundhedsreform, der skal gøre fremtiden nikotinfri. Derudover ser han også et velkendt tiltag, der kan tages i brug igen.

- Nu har man lige sat prisen på cigaretter op, og det virker. Det kan man sagtens gøre igen, siger han og bakkes op af Charlotta Pisinger:

- Der, hvor vi har den allerstærkeste effekt og grad af evidens, er på prisen. De unge er meget prisfølsomme. De har simpelthen ikke råd til at købe pakkerne, og så begynder de at ryge senere og ryge mindre, forklarer hun.

Et greb, der også kan overføres til alkoholsalget, lyder det fra Marie Holm Eliasen.

- Det betyder også noget, hvad alkoholen koster. Man skal kigge på minimumspriserne for alkohol, så unge ikke kan gå ud købe det billigt.

- Og så skal man skal sætte aldersgrænsen på alkohol til 18 år, som regeringen også foreslår. Det er et af de mest virksomme tiltag, vurderer hun.