Ung kvinde fik kræftdiagnose over telefonen

Tina fik sin kræftdiagnose over telefonen. Hver femte kræftramte får beskeden om den alvorlige sygdom på denne måde.

Hvert år får mindst 500 unge at vide, at de har kræft.

Men ifølge en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse får hver femte af de 15-29-årige besked ved et telefonopkald eller bare en indtaling på mobilen.

Det skriver metroxpress.

En af dem, der har oplevet at få telefonisk besked om, at situationen var alvorlig, er Tina (efternavnet er redaktionen bekendt), der dengang befandt sig på en villavej i Vanløse.

- Det er ikke okay, at jeg sidder alene på en villavej og tuder over, at jeg har kræft uden mulighed for at have nogen omkring mig, som jeg kender, siger Tina til TV 2 Lorry.

Tina opdagede som 30-årig selv knuden i sit højre bryst, og gik derfor til lægen med mistanke om netop brystkræft.

Alligevel var følelserne overvældende, da hun fik beskeden fra lægen: Det ser alvorligt ud, du skal ringe til mig med det samme.

- Jeg blev rasende, jeg blev fortvivlet. Jeg så mig selv sådan lidt udefra, sætte mig ned på knæ på den der villavej og så gav jeg mig bare til at råbe og skrige. Jeg tror, jeg råbte sådan: Jeg har kræft, fuck det lort, jeg har kræft.

I dag er Tina erklæret rask efter seks kemoterapi-behandlinger og 29 strålebehandlinger.

Den sidste behandling fik hun på Rigshospitalet i september 2007.

Se mere om de unge kvinder onsdag klokken 19.30 på TV 2.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik