Undervægtige frygter kommentarer: "Vi har undgået stranden i 10 år"

En slank mave og tynde lår er for mange et skønhedsideal, men ikke alle er glade for deres tynde ydre.

- Jeg synes, det er svært at være undervægtig, især fordi både bekendte og fremmede påpeger, hvordan man ser ud. Både med en vis bekymring i stemmen, men også med lidt væmmelse. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at så må der være noget galt med mig.

Sådan fortæller Helene Skov Udsen. 

Hun og tvillingesøsteren Signe Skov Udsen er 23 år, og de har begge været naturligt tynde hele livet. Trods flere forsøg har de ikke kunne tage på.

De har fra en ung alder oplevet, at deres vægt tiltrækker mange kommentarer.

- Der var engang, hvor Helene og jeg skulle løbe efter toget, og nogle drenge råber til os "pas på, I ikke knækker". Engang vi var i Bonbonland, var der en far, som gik forbi med sin datter i hånden og sagde "du er da det tyndeste af det tyndeste", fortæller Helene og Signe Skov Udsen som eksempler på kommentarer, de har fået. De fortsætter:

- Der er også en række klassiske kommentarer, som "har du nogensinde smagt en burger?", "får du nok mad?", og vi er blevet kaldt "stankelben" og "skelet". Derudover er der også folk, der hvisker og peger ad os.

Et samfundsproblem

Stigmatisering af undervægt er ikke kun noget, Helene Skov Udsen og Signe Skov Udsen oplever. Det er ifølge forfatter og sundhedsdebattør Morten Svane et reelt problem i samfundet.

- Jeg tror, at både over- og undervægtige er i særlig risikogruppe for at blive kommenteret på, fordi vi af en eller anden årsag føler, at det er okay at kommentere på de her kroppe, der stikker ud fra normalen. Og så tror jeg desværre, at der er langt mindre sympati overfor undervægtige, fordi der er mange, der synes, at det er et luksusproblem. Det er svært at have ondt af nogle, der kan spise, hvad de vil uden at tage på. Så der bliver talt hårdere til dem, og de får at vide, at de bare må tage sig sammen og spise noget mere mad, forklarer han.

I Region Hovedstaden er 2,6 procent af befolkningen undervægtige, og er dermed den region med den højeste andel af undervægtige. Ser man kun på de 18-24 årige, så er 7,1 procent undervægtige i regionen.

Undervægt beregnes ud fra BMI-skalaen. Det er forholdet mellem ens højde og vægt, der bestemmer ens BMI. Ligger man mellem 18,5 og 25 på skalaen, er man normalvægtig. Ligger man under 18,5, er man undervægtig. Helene og Signes BMI ligger på omkring 17,5.

Helene og Signe Skov Udsen oplever, at de ikke kan tale højt om deres frustrationer, fordi mange ikke forstår det. For de har jo en krop, som mange andre gerne vil have.

- De ved ikke, hvordan man ser ud under tøjet, og det kommer de aldrig til. De tænker bare, at det var da dejligt, at de har en flad mave, og de kan spise alt, og de tager aldrig på. Jeg forstår godt, hvor det kommer fra, men det er ikke sådan, det hænger sammen, siger søstrene og fortsætter:

- Vi kigger jo på andre og ønsker, at vi havde de former, så man ser ikke det hele billede, så det er en frustrerende kamp, siger Helene Skov Udsen.

Ekspert: Nogle personer kan ikke tage på

En gængs fordom om undervægtige er, at de simpelthen bare spiser for lidt, men det er, ifølge humanbiolog Jens Lund, langt fra sandheden.

- Der er altså nogle, som ikke rigtig kan tage på af at spise noget mere, så der er altså et eller andet i deres krop, der forsvarer dem imod at tage på i vægt, forklarer han.

For mange undervægtige er det frustrerende ikke at kunne tage på, og de mange kommentarer gør det ikke bedre, ifølge Morten Svane.

- Vi har jo en tendens til at se os selv gennem andre menneskers øjne, så det at få kommentarer fra andre, kan ramme enormt hårdt. Afsenderen af kommentaren føler sikkert, at det er uskyldigt og velmenende, men kommentarerne kan bare blive hængende i årevis og påvirke, hvordan folk de klæder sig, hvordan de tænker om sig selv, deres selvværd, deres selvtillid og i det hele taget, hvordan de møder omverdenen, forklarer Morten Svane. 

Signe Skov Udsen har svært ved at forstå, hvorfor hun skal have alle de bemærkninger.

- Jeg ved jo godt, at jeg er tynd, så hvorfor behøver folk at kommentere det? Det rammer bare altid hårdt, og jeg tænker tit, hvad jeg skal bruge de kommentarer til, for man kan oprigtigt ikke bruge dem til noget som helst. Andet end at det bare er med til at gøre en utrolig usikker, og bevidst om hvordan man ser ud, siger hun.

Signe og Helene Skov Udsens liv har i høj grad været påvirket af deres tynde ydre. De har f.eks. ikke været på stranden i over 10 år, fordi de ikke vil ses i badetøj. Derudover kan de kun gå i en bestemt slags tøj.

- Det er med i overvejelserne, når man står foran klædeskabet og skal tage noget tøj på. Hvad kan jeg tage på, der gør, at jeg synes større, end jeg er. Jeg kan aldrig have stramt tøj på, fordi jeg simpelthen er så bange for, hvad folk de tænker om mig. Så jeg går kun i store pufærmer, lige bukser og store kjoler, fordi der kan man skjule sig lidt. Det er jo super ærgerligt, men det er bare sandheden, fortæller Signe Skov Udsen.

Undervægt og spiseforstyrrelse

En anden og ofte misforstået fordom om undervægtige er, at de lider af en spiseforstyrrelse. Det problem kender Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade til.

- Hvis du er undervægtig, men ikke har en spiseforstyrrelse, så kan det føles ubehageligt, at andre tænker, du har en psykisk sygdom. De føler et ekstra pres i forhold til at agere på en sådan måde, at folk ikke kan tænke om dem, at de har en spiseforstyrrelse, så de tager måske et ekstra stykke kage, fortæller foreningens vicedirektør, Sabine Elm Klinker.

Og det problem er ikke fremmed for Helene Skov Udsen og Signe Skov Udsen.

- Kan jeg gå ud og tisse bagefter frokost, fordi vil andre nu tro, at jeg skal ud og kaste maden op? Jeg gik meget op i, at folk skulle se, at jeg spiste min mad, og jeg havde altid store madpakker med, bare for at de kunne se, at jeg spiste, og at det altså ikke er derfor, at jeg er tynd, fortæller søstrene.

Og det er altså ikke vægten, der afslører, om man har en spiseforstyrrelse.

- Man kan ikke se på kroppen, om en person har en spiseforstyrrelse. Det kan være de allermest undervægtige, som ikke har en spiseforstyrrelse, og det kan være normalvægtige, der har den mest alvorlige spiseforstyrrelse, Sabine Elm Klinker.

Undervægt behøver ikke skyldes sygdom

Den sparsomme forskning, der er lavet om naturlig tyndhed, peger på, at der ikke er nogen tydelig forklaring på manges undervægt.

- Vi ved, at folk er tynde lige fra fødslen. Vi ved også, at de har en høj appetit. De spiser normalt, og de motionerer normalt, og vi ved, at tyndheden ikke skyldes hverken fysisk eller psykisk sygdom, forklarer Jens Lund.

Nogle gange ser folk bare ud, som de gør, og derfor opfordrer Helene og Signe Skov Udsen til, at man stopper med at påtale andres kroppe.

- Jeg tror helt sikkert ikke, at jeg havde været lige så usikker på mig selv i dag, hvis det ikke havde været for alle de dårlige og negative kommentarer, man har fået med på vejen. Så lad være med at kommentere på hinandens kroppe, afslutter søstrene.

Du kan høre mere om stigmatisering af undervægt i indslaget nedenfor: