Transportminister hjalp pendlere med nye busruter

De fleste rejsende lader til allerede at have fint styr på de nyebusruter i hovedstadens kollektive transport.

Transportministeren havde trukket i den selvlysende uniform for at hjælpe rejsende i myldretiden. Foto: TV 2 Lorry

02:21

Moviamedarbejdere og minister guidede passagerer gennm Nyt Bynet

1 af 2

Mandag morgen var første dag efter efterårsferien og i den anledning var transportminister Benny Engelbrecht stået tidligt op. Han skulle på gaden og hjælpe pendlere i myldretiden, der var kommet tilbage fra efterårsferie, og muligvis ikke havde styr på de mange nye rejseveje i Nyt Bynet, som det nye busnet er blevet døbt.

Den historisk store omlægning af busdriften i hovedstadsområdet, der er kommet efter åbningen af metro-cityringen, blev skudt i gang forrige søndag. Og den har været forvirrende for mange rejsende, hvilket man har ønsket at tage hånd om hos Movia.

- Foreløbig ser det ud til at folk har taget de nye busruter til sig. Der har hvert fald ikke været det store behov for vores hjælp fra Movias side i dag, siger transportminister Benny Engelbrecht til TV 2 Lorry.

Læs også Overblik: Nye busruter og hurtigere gennem byen med Cityringen

Med 17 nye metrostationer, er det blevet mange nye steder, hvor busserne skal køre hen. Det betyder, at nogle passagerer skal vænne sig til at bruge en anden bus, end de plejer, for at komme for eksempel i skole eller på arbejde, mens andre skal bruge metro noget eller hele vejen.

Benny Engelbrecht havde taget opstilling ved Vibenshus Runddel, hvor der er kommet en ny metrostation og her var det tydeligt, at mange pendlere benyttede sig af samspillet med busserne. 

- Al forandring er jo svær, og vi har da også fundet et skilt, som ikke lige var, som det skulle være, og vil blive rettet til. Men ellers ser det ud som om, at det er småting og børnesygdomme, der er tilbage. Jeg er sikker på, at de fleste vil opleve, at det her er en klar forbedring, siger transportministeren.

Her kan du se hvor buschaufførerne vil stå og guide passagerer:

  • Brøndbyøster Station
  • Rødovre Centrum
  • Rødovre Station
  • Ballerup Station
  • Malmparken Station
  • Buddinge Station
  • Bagsværd Station
  • Høje Gladsaxe (Gladsaxevej, ved 4A mod Friheden)
  • Herlev Station
  • Hvidovre Station
  • Hvidovre- Friheden
  • Hvidovre Hospital
  • Hellerup Station
  • Vangede Station
  • Dragør Stationsplads
  • Tårnby Station
  • Kastrup Station (metro)
  • Glostrup Station
  • Nørrebro Station
  • Nørreport Station
  • København Hovedbanegård
  • Rådhuspladsen
  • Kongens Nytorv
  • Frederiksberg Allé Station
  • Frederiksberg Station
  • Poul Henningsens Plads
  • Vibenshus Runddel
  • Valby Station
  • Christianshavn Station
  • Gammel Strand
  • Amagerbro Station
  • Flintholm Station
  • Nordhavn Station
  • Østerport
Se mere

- Hold dig opdateret på rejseplanen

I alt har åbningen af metroens cityring medført ændringer på 33 buslinjer. For at imødekomme eventuelle forvirringer og kaos hos de mange brugere af de storkøbenhavnske busser har Movia valgt at være synlige i myldretiden de første tre uger efter omlægningen.

Læs også Buschauffører skal afhjælpe kaos, når 33 buslinjer ændres søndag

Rådgivningschef hos Movia, Torsten Rasmussen, var med på gaden sammen med transportminsteren, ligesom at han allerede i sidste uge var ude for at guide potentielt forvirrede rejsende.

- Det har været meget fredelig her. Man kan tydeligt se, at allerede efter en uge, så har de fleste fundet ud af, at de skal tage metroen hertil, og så kan de tage busserne ud af motorvejen til for eksempel Lyngby og DTU, siger Torsten Rasmussen til TV 2 Lorry.

Han opfordrer til, at man først og fremmest bruger rejseplanen, hvis man er i tvivl om sin rejse. Derudover kan man tjekke det nye busnet på den offentlige transports hjemme dot.dk, hvor man kan se, hvad busserne hedder, og hvor ofte de kører.

Nyt Bynet

  • 33 buslinjer er ændret fra den 13. oktober
  • 5C, 1A, 2A, 4A, 6A, 7A og 9A har som noget nyt fået fri ind- og udstigning af alle bussens døre
  • Omkring 120 busser er blevet udstyret med rejsekortudstyr ved alle døre
  • 1.120 chauffører er blevet uddannet i de nye ruter
  • 3.200 stoppesteder er blevet tilpasset med ny information

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik