Topchef mangler passion og stopper i Irma

Alfred Josefsen har valgt at stoppe i Irma på grund af flytningen af aktiviteter fra Rødovre til Albertslund.

Alfreds Josefsen har været en afgørende person i Irmas genrejsning og succes, men nu stopper han som administrerende direktør i supermarkedskæden.

Han stopper, fordi Coop, som ejer Irma, har valgt at flytte Irmas hovedkontor til Albertslund. Her ligger Coops fire øvrige kæders hovedkontorer ligeledes.

I øjeblikket ligger Irmas kædekontor i Rødovre, men det flyttes til Albertslund i begyndelsen af 2013.

- En væsentlig del af min egen motivation har været den selvstændige beliggenhed i Rødovre.

- Men jeg kan ikke mobilisere den nødvendige passion til at lede Irma fra de nye omgivelser i Albertslund, så derfor har jeg besluttet mig for at opsige min stilling, siger Alfred Josefsen i en pressemeddelelse.
Jesper Lien, administrerende direktør i Coop og formand i Irma, ærgrer sig over Josefsens beslutning.

Han understreger, at flytningen af Irmas kædekontor ikke medfører ændringer i Irmas strategi.

- Alfred Josefsen har udført en enestående indsats i Irma og vendt kæden fra underskud til overskud. Han kom til en kriseramt kæde for 13 år siden, og han har genrejst Irma og positioneret kæden som et populært kvalitetssupermarked, siger Jesper Lien.

Irmas salgsdirektør Jan Larsen bliver ny konstitueret topchef. Rekrutteringsprocessen med at finde en ny direktør til Irma er sat i gang.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere