Tolk sendte kondolencer om død far, der slet ikke var død: HK og Region H kræver ny lov til tolke

En ny rapport peger på løsninger for mangelfuld tolkning i det offentlige. Nu kræver Region Hovedstaden og HK politisk handling og midler til at oprette et nationalt tolkecenter, ligesom de kræver en ny lov til certificering af tolke.

En patient nægtede at få en lindrende rygoperation med indsat metal, da tolken fejlagtigt sagde, metallet ville gå i stykker.

En anden fik af en pårørende oversat kemobehandling til, at patienten bare skulle tage nogle vitaminpiller.

En tredje patient så pludselig undrende ud, da tolken fejlagtigt sendte kondolencer om en død far, der slet ikke var død. Tolken havde simpelthen ikke forstået, hvad patienten lige havde sagt.

Meget mangelfuld tolkning kommer aldrig frem i lyset

Det er alt sammen eksempler på enten, hvad der sker, når pårørende til patienter tolker, eller når tolkningen foregår med mindre gode og ikke certificerede tolke i sundhedsvæsenet.

Det fortæller Hanne Winther Frederiksen. Hun er afdelingssygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital og har også forsket i, hvad mangelfuld tolkning kan have af konsekvenser for patienterne.

- Men hvor tolkene præcist laver fejl. Det er jo svært for os at finde ud af, for det ved vi jo ikke, fortæller Hanne Winther Frederiksen til TV 2 Lorry.

quote Det er altså et helt andet sprogkendskab, der behøves for at tolke i sundhedsvæsenet end det, der tales i dagligdagen med mor og far

Hanne Winther Frederiksen, afdelingssygeplejerske Indvandrermedicinsk Klinik

Dermed indikerer Hanne Winther Frederiksen også, at det ikke er alle fejl eller mangelfuld tolkning, der kommer til hendes kendskab. Og det er svært som sygeplejerske at agere i.

Manglende tolk er den største barriere

Hun understreger dog samtidig, at en del tolke er gode, og at den klart største barriere i sundhedsvæsenet er, når der slet ikke er mulighed for at tilkalde en tolk. Og på den måde er problemerne omkring tolke på et todelt niveau. 

- Manglende mulighed for at bestille den rette tolk kan skyldes det politisk vedtagne tolkegebyr, hvor patienter, der har boet over tre år i Danmark, skal betale mellem 191 og 1675 kroner for at benytte tolk. Det har mange ikke råd til. Men det kan også skyldes, at det af og til er svært at finde en tolk, som taler rette sprog eller dialekt, siger Hanne Winther Frederiksen.

- En tolk kan have fortalt tolkebureauet, at hun tolker arabisk, men hvis hun kommer fra Marokko, og patienten er fra Irak, kan der være store forståelsesproblemer. Her kunne det være godt med certificering og en bedre kontrol af tolkens sprogkundskaber og dialekter. Samtidig må krav om certificering ikke stå i vejen for at finde en tolk, der taler rette sprog og dialekt, siger Hanne Winther Frederiksen til TV 2 Lorry.

Kvalitet af tolke skal sikres

Dermed mener hun, at det altså både er tilgængeligheden og kvaliteten af tolkningen, som skal sikres.

- Det er eksempelvis kontraproduktivt, når tolke begynder at trøste i stedet for at oversætte, og så oplever jeg også, der er mange begreber, de ikke kender til. Mit indtryk er, at der er flere tolke, som er opvokset i Danmark, og som har talt sprog fra forældres fødeland derhjemme. Men det er altså et helt andet sprogkendskab, der behøves for at tolke i sundhedsvæsenet end det, der tales i dagligdagen med mor og far, siger Hanne Winther Frederiksen til TV 2 Lorry.

Problemer flere steder

Det er dog langt fra kun i sundhedsvæsenet, at problemer med mangelfuld tolkning får direkte konsekvenser. Også på retsområdet har der været store udfordringer, og i mange år har skandalerne stået i kø i tolkebranchen.

Enhver kan nemlig kalde sig selv for tolk og blive hyret til at tolke både komplicerede diagnoser, indviklede retskendelser og anbringelse af børn, og der findes trods tidligere politiske behandlinger og lovforslag intet lovkrav til certificering af tolke, som kan kvalitetssikre tolkens kompetencer i både kommunerne, regionerne og retsvæsenet.

Ny rapport peger på løsninger

I en ny rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejdet af Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole bliver problemerne med mangelfuld tolkning endnu engang påpeget, og så peger rapporten også på løsninger.

Det handler primært om ved lov at kræve, at tolke i retsvæsenet fremadrettet skal certificeres, ligesom der skal oprettes et nationalt tolkecenter, som skal stå for nye bacheloruddannelser af tolke på flere niveauer.

Det er den såkaldte norske model, som man med stor succes i flere år har anvendt i Norge, og hvor kvaliteten af tolkningen er blevet bedre.

Her er hovedpunkterne i den endnu ikke offentliggjorte rapport: Den nationale danske tolkeordning

HK og Region Hovedstaden kræver handling

Hos HK og Region Hovedstaden er de glade for rapporten. De mener nemlig, det er tiltrængt at uddannelse, certificering og tolkekvalitet for alvor er kommet på dagsorden. Samtidig mener de dog ikke, det er tilstrækkeligt, at lovkravet om certificering kun gælder inden for retsvæsenet.

- Alle, der tolker i det offentlige, bør være certificerede. I modsat fald bliver tolkebranchens problemer kun løst indenfor retsvæsenets område, hvilket ikke er ambitiøst nok, siger formand i HK Service Hovedstaden, René Knudsen.

Derfor kræver HK og Region Hovedstaden i fællesskab, at der kommer lovgivning på området med det samme, og at der allerede på den kommende finanslov bliver afsat midler til et nationalt tolkecenter.

- Det er afgørende for patientsikkerheden, at folk forstår, hvad lægen siger. Det er kilde til både frustration og fejlbehandling, når sundhedspersonalet og patienten ikke taler samme sprog. Derfor bruger vi mange tolkeydelser i sundhedsvæsenet. Både på vores hospitaler og i almen praksis. Derfor er det afgørende, at dem, der tolker, ved, hvad de snakker om. At kunne forklare medicinske udtryk kræver kompetencer og professionalisme. Derfor støtter jeg oprettelsen af et nationalt tolkecenter, siger Lars Gaardhøj (S), der er formand for Region Hovedstaden.

Ministeren afventer

Noget tyder dog på, at det kan have lange udsigter. TV 2 Lorry har nemlig spurgt uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S) om, hvorvidt der skal indføres lovkrav til certificering af tolke, og om der skal oprettes et nationalt tolkecenter med uddannelse af tolke på flere niveauer. Det vil ministeren endnu ikke svare på.

quote En tolk kan have fortalt tolkebureauet, at hun tolker arabisk, men hvis hun kommer fra Marokko, og patienten er fra Irak, kan der være store forståelsesproblemer. Her kunne det være godt med certificering og en bedre kontrol af tolkens sprogkundskaber

Hanne Winther Frederiksen, afdelingssygeplejerske Indvandrermedicinsk Klinik

I stedet har TV 2 Lorry modtaget en skrivelse fra ministeriet, hvoraf det fremgår, at man forsat afventer konklusioner fra det tværministerielle udvalg, som regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet satte på finansloven for 2020 for at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor.

- Udvalget har i løbet af 1. halvår 2021 blandt andet kortlagt det praktiske behov for tolkning i den offentlige sektor, hvordan tolkekvaliteten i givet fald kan sikres gennem en certificeringsordning, samt hvordan der kan sikres bedre tolkning gennem uddannelse, skriver ministeriet i en mail til TV 2 Lorry.

Rapporten med anbefalinger til at indføre den såkaldte norske model og oprette et nyt nationalt tolkecenter samt certificeringen af tolke er en del af det arbejde.

Uddrag af resumé fra rapporten: Den nationale danske tolkeordning

- Uddannelses- og Forskningsministeriet er sammen med de øvrige ministerier, der er repræsenteret i tolkeudvalget, i gang med at kvalificere den fremsendte model, herunder at tage stilling til, om modellen skal indgå som et element i tolkeudvalgets afrapportering, som skal indeholde forslag til, hvordan man kan sikre bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor gennem bl.a. certificering og uddannelse. Det er forventningen, at det tværministerielle tolkeudvalg kan afslutte sit arbejde primo 2022, skriver ministeriet yderligere.

Alligevel vil HK og Region Hovedstaden forsøge at få afsat midler til bedre tolkning og certificering allerede på den kommende finanslov.

Og det vil glæde Hanne Winther Frederikssen og resten af sygeplejerskerne på Indvandrermedicinsk Klinik, hvis der kommer et øget politisk fokus på tolkeproblematikken og kvaliteten af den.

- Helt overordnet støtter jeg, at der kommer mere fokus på tolkning og kvaliteten af tolkning. Det er jo os, som sidder med patienter og sygeplejersker, der har svært ved at forstå det, når tolken selv forsøger at fortolke og forklare, siger Hanne Winther Frederiksen til TV 2 Lorry.