Som forælder kan du være med til at bestemme, hvor høje dit barns karakterer skal være. I hverfald målt på gennemsnit.
Der er nemlig helt op til 0,7 procentpoints forskel på hovedstadsområdets højest og lavest forventede karaktergennemsnit, hvis man kigger på tværs af alle hovedstadsområdets skoler.
Det viser en ny analyse, som Viden til Velfærd, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, har foretaget for TV2 og TV2 Regionerne.
Analysen har taget højde for både forhold ved skolen, børnenes forældre og karakteristikker ved børnene selv, som kan påvirke undersøgelsen, og derfor viser undersøgelsen skolernes (og kommunernes) effekt på elevernes karakterer. Og den effekt kan altså både hive elevernes gennemsnit i positiv eller negativ retning.
Men hvilken skole i din kommune har det højest gennemsnitlige karaktergennemsnit?
Test dig selv - eller dit barns skole
Du kan selv prøve, hvordan forskellige skoler kan hive karaktergennemsnittet op eller ned.
Vi har opstillet fire, fiktive personer, som repræsenterer fire typer skoleelever. Du skal nedenfor vælge enten Julie, Daniel, Mathias eller Aliya. Derefter kan du se, hvordan folkeskolevalget påvirker karaktergennemsnittet.
Person #1: Julie
Julie bor hjemme hos begge forældre i villa. Hun har boet hele sit liv i den samme kommune. Julies far er advokat, og hendes mor en bankansat. Deres årlige indkomst før skat er 1 mio. kroner. Julie er enebarn. Hun går lige så tit til egen læge som gennemsnittet af danskerne. I sin fritid går hun til håndbold to gange om ugen.
Person #2: Mathias
Mathias bor hjemme hos mor. Mathias har boet i to forskellige kommuner. Mathias mor er pædagog og tjener 300.000 kroner før skat om året. Mathias har to ældre søskende. Han går lige så tit til egen læge som gennemsnittet af danskerne. Han har brugt astmamedicin som barn, men ellers har der ikke andre væsentlige sygdomsforløb. Mathias går ikke fast til en sportsgren. Han hænger mere ud sammen med venner. Mathias ser sin far en gang imellem.
Person #3: Daniel
Daniel bor hos sin plejefamilie. Han har boet i tre forskellige kommuner. Plejeforældrenes indkomst før skat er 700.000 kroner årligt. Daniel har en storebror. Hans biologiske mor er på kontanthjælp, og hans far er ufaglært. Daniel går hyppigere til egen læge end gennemsnittet af danskerne. Han har ADHD og går i et forløb hos psykolog. Daniel dyrker meget e-sport. Daniel er frivilligt anbragt og ser sin mor en gang hver anden uge.
Person #4: Aliya
Aliya bor med sin mor og far. Hun har boet i samme kommune hele livet. Hendes far er buschauffør og hendes mor er på kontanthjælp. Tilsammen er forældrenes årlige indkomst før skat 450.000 kroner. Aliya har to yngre søstre og en storebror. Aliya går lige så tit til egen læge som gennemsnittet af danskerne.
Om analysen:
- Viden til Velfærd (VIVE) har foretaget en analyse af folkeskoleelevernes eksamensresultater for 921 folkeskoler i hele landet.
- Analysen baserer sig på eksamensresultater fra perioden 2014 til 2016.
- Hvis en elev har gået på flere skoler, hører eleven og elevens eksamenskarakterer til den skole, hvor eleven samlet har gået længst tid.
- Elevernes eksamensresultater baserer sig på resultater fra fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi.
- Der er i analysen taget højde for en række bagvedliggende faktorer på både elev-, forældre- og skoleniveau. Køn, etnicitet, antal skoleflytninger mv. er eksempelvis taget med på elevniveau. På forældreniveau har analysen eksempelvis taget højde for uddannelse, indkomst, job, domme for kriminalitet mv., mens analysen også har taget højde for andelen af svage/sårbare børn på skolen og antallet af specialklasseelever.
- På baggrund af de føromtalte personaer har VIVE beregnet, hvilket eksamensresultat den pågældende person vil kunne forvente ved at gå på en given skole.
- Det gennemsnitlige karakterniveau for de enkelte skoler er baseret på et gennemsnit for en gennemsnitlig elev.
